Når fodbolden vaskes grøn

Feature

15.02.17

De store sponsorer i fodbolden har i stigende grad gjort bæredygtighed til en del af markedsføringen. Men selvom fodbolden udgør en attraktiv scene for virksomheders grønne og sociale profiler, så gør de alt for at bevare status quo.

Cecilie Fyn Rafaelsen

Hvordan mon det føles at have en fodboldtrøje på fremstillet af plastik fundet ved Maldiverne? Det kunne spillerne fra Real Madrid og Bayern München prøve på egen krop, da de tidligere på sæsonen spillede i, hvad der angiveligt er verdens første fodboldsæt lavet udelukkende af havaffald. Adidas, som er begge klubbers tøjsponsor, har indgået et samarbejde med miljøorganisationen Parley for the Oceans om et bæredygtigt produktprogram, hvor plastik fra havene bliver indsamlet og omdannet til højtydende sportstøj. Således går der hele 28 plastikflasker på en fodboldtrøje, som den Cristiano Ronaldo og holdkammeraterne havde på, da de gik på banen mod Sporting Gijon i La Liga. Ved at fremstille tøjet af genanvendt plastik sparer man på jordens ressourcer, reducerer CO2 -emissioner, og man er samtidig med til at rense verdenshavene for det plast, der både har synlige og mindre synlige skadevirkninger på dyr, miljø og i sidste ende mennesker. Spillerne fra de to klubber har indtil videre kun spillet en enkelt kamp hver i deres nye bæredygtige trøjer, men fans har, gennem de respektive fanshops eller på Adidas’ hjemmeside, kunne forudbestille de eftertragtede kit i enten traditionel hvid

Fakta

Kemi i fodboldtøjet

I 2011 tilsluttede både Adidas, Nike og Puma sig Greenpeaces DETOX-program, som forpligtede underskriverne på at udfase brugen af farlig kemi inden 2020.

Op til VM i 2014, undersøgte Greenpeace-rapporten ’A Red Card for Sportswear Brands’ 33 produkter relateret til og markedsført i forbindelse med slutrunden. Resultaterne viste, at 13 ud af 21 par fodboldstøvler indeholdt PFC-koncentrationer (PFOA og PFOS), der oversteg EU’s grænseværdi for tekstiler. Samtlige testede fodboldstøvler indeholdt desuden ftalater (i koncentrationer mellem 2,6-150 mg/kg), mens fire ud af syv fodboldtrøjer også indeholdt ftalater (i koncentrationer mellem 14,8-153.000 mg/kg). I rapporten testede Greenpeace desuden for plast-opløsningsmidlet DMF, som blev fundet i samtlige 21 par fodboldstøvler.

PFC-stoffer (perflourerede stoffer), DMF (dimethylformamid) og ftalater er blandt andet forbundet med hormonforstyrrelser hos mennesker og forurening af miljøet.

Kilde: Greenpeace, ’A Red Card for Sportswear Brands’

VM og miljøet

I 2006 havde man ved VM i Tyskland en grøn målsætning om at gøre begivenheden til den første klima-neutrale af sin slags. Dette skulle blandt andet ske ved at iværksætte for 500.000 euro kliminitiativer i Indien. VM i Sydafrika i 2010 blev den hidtil mest forurenende kommercielle begivenhed i historien med en CO2-udledning på 1,65 millioner ton. Til VM i Brasilien i 2014 udgjorde 1,35 millioner internationale turister over 80% af arrangementets samlede CO2-udledning, der blev estimeret til 2,7 million ton. Heraf udlignede FIFA 331,000 ton CO2 via forskellige klimainitiativer spredt over landet.

Kilde: FIFA