Sminkede almindeligheder
Den moderne familie og kærlighed er ved at blive opløst af globaliseringens malstrøm. Ingen mennesker kan rigtigt navigere i internettets faldgruber uden at blive suget ned i snedige blindgyder af narcissisme eller overfladiske identitetspolitiske påfund. Det er i hvert fald sådan, det tager sig ud i forestillingen Stjernefamilien, der spiller på Det Kongelige Teater indtil slutningen af marts. Det er en forestilling skrevet og instrueret af tegner, sceneinstruktør og dramatiker Nikoline Werdelin og er altså et stykke nyt, dansk dramatik, hvori den eneste mulighed, man har for at være et moderne menneske, er ikke rigtigt at være det.
I Stjernefamiliens kerne møder vi Harald (Peter Christoffersen) med et skrøbeligt sind, altid på grænsen af vrangforestillinger. Vi forstår, at han tidligere har fået en psykose, og nu lever han et liv, der antyder en form for autisme: han ser kun præcis syv mennesker, han har helt faste rutiner, han kan ikke tåle, at de bliver brudt, og han taler på en måde, der overskrider det rationelle sprog, resten af hans familie taler. Hans mor (Karen Lise Mynster) er netop kommet hjem efter at have drevet en økologisk-vegansk deli ti
