»Det meste af historien er sand, resten er bare dårlig smag«

»The Sanjay Shah Shitshow« står der med store orange versaler på scenen. Indrammet i røde neonstriber og ellers kun med en lænestol og et trommesæt ligner det mest af alt et setup til enten et talkshow eller standup, tænker jeg, inden Emil de Waal og siden Ina-Miriam Rosenbaum går ind på scenen på Svalegangen i Aarhus med en bakke jordbær fra en vejbod, som hun indrømmer, at hun ikke har betalt for. Allerede her er moralen umisforståelig: Hvis man kan vælge ikke at betale for noget, så behøver man ikke.

De Waal tager plads ved trommesættet til venstre, Rosenbaum tager mikrofonen. Og det er måske de eneste rigtige rammer til en omgang højspændt absurdteater om udbytteskatteskandalen i Danmark, en føljeton, hvor der tilsyneladende altid er plads til et kapitel til.

Det lyder nærmest som en udfordring: Kan to mennesker gennemspille danmarkshistoriens største svindelsag på halvanden time? Hvis man er Ina-Miriam Rosenbaum, så kan man åbenbart godt. Der er en vis poetisk ironi i, at samtlige hovedroller skal spilles af Rosenbaum, når nu der i udbytteskatadministrationen heller ikke sad meget mere end et par mennesker