Tilegnet den danske offentlighed i anledning af firsåret for Henrik Bjelkes fødsel

Jeg er blevet bedt om at skrive noget i anledning af at forfatter Henrik Bjelke 8. august i år, 2017, ville være fyldt firs - som man siger. Vi kan også sige, 8. august er firsåret for hans fødsel. Det kunne være fedt med en hyldest, har man sagt - så lad dette være en hyldest:

Tematikker vil jeg overlade til litterater med statsdiplom. Der findes en utvivlsomt erkendelig indføring på hjemmesiden Forfatterweb. Her skal jeg holde mig til hvad jeg har at byde ind med: Min måde at opleve Bjelkes skrift på, og hvordan den gør sig gældende i min egen gerning.

Lad os starte et sted. Det første møde kaldte man for Yoyo: Laboratorium i tolv stumper. Lad os starte der. Tolv stumper. Kunne have været tolv bidder, tolv stykker, tolv udskæringer. Men valget er faldet på stumper. Stumper har været det mest retvisende. Det kommunikerede har været stumper, og altså det, som er ønsket projiceret op på læserens infinit-dimensionelle visualiseringsapparat. Altså den infinit-dimensionelle visualisering, som ordet stumper effektuerer.

Yoyo var det første værk jeg læste, og jeg husker hvordan skriften blev ved med at løbe fra mig, og jeg til sidst bare gjorde mit