Slikpapiret i strømmen

»Det er kaos da vi tager afsted, fordi Paulas nittenugersscanning har vist en lys plet i fosterets hjerte, ‘i babys hjerte’, som jordemoderen formulerer det.«

Sådan står der tidligt i Cyrus Consoles Rumænsk notesbog, hvor bekymringen for at få et barn med Downs syndrom opblandes i alle de praktiske opgaver, der skal løses, inden Cyrus, hans hustru Paula og deres etårige datter kan flyve fra Kansas City til Rumænien, hvor de skal besøge Paulas søster og mand.

Man fornemmer fra første side, at Cyrus – der er digter og underviser i creative writing på universitetet – forstår og føler verden gennem ord. Hvordan han fx foretrækker, at lægerne kalder det et »foster« og ikke en »baby«. For »at miste et foster ville være noget andet end at begrave et barn.« Eller når han et andet sted noterer: »Formuleringen sætter sig fast og hvirvler rundt som et skinnende slikpapir i et vandløb, ‘mental retardering.’«

Consoles digtergemyt viser sig også på andre måder i dét, der er en slags stiliseret dagbog. Som ved begyndelsen af rejsen, hvor han skriver: »I Kansas City lufthavn, et cirkelformet terminalkompleks hvor mennesker kun tynges af det faktum at de uden