Obduktionen afslørede at dødsårsagen var obduktionen
Det første, der møder en, når man åbner første nummer af det nye horrortegneserieblad Rædbrækket er et hoved, med huden krænget af og med frit kig ind i hjernens rum, hvor et skelet med en le står under det bloddryppende loft. Og så sætningen. »Obduktionen afslørede at dødsårsagen var … obduktionen!« Og den går rent ind med sin tykke parodi på skræk, splatter og spænding. Og med sin tydelige kærlighed til genren.
Bag Rædbrækket står makkerparret Zven Balslev og Tue Sprogø, der lavede en af sidste års fedeste og mest syrede tegneserier Hit and Run Mutants. Sammen med den dygtige og produktive børnebogs- og gyserforfatter Benni Bødker har de netop sendt første nummer af deres nye blad på gaden. Bladet udkommer på Zven Balslevs eget Cult Pump-forlag og sammen med to af kunstnerens egne soloudgivelser viser det lille foretagende, at der altid er spændende ting at finde i tegneserieundergrunden.
Og Rædbrækket er netop et blad, ikke tidsskrift eller zine eller alt muligt andet, men et rigtigt tegneserieblad, på glittet papir af tvivlsom kvalitet. Zven Balslev og Tue Sprogø har hver lavet to gyserhistorier til bladet mens Benni Bødker har