En middelmådig aften, en middelmådig roman og et litterært fyrtårn

Vi sidder parkeret på skolebænke rundt om den pult, hvorfra Joyce Carol Oates læser op fra sin nye roman Carthage. Hun kommer direkte fra tre timers skriveundervisning med elever ved New York University, og hun har stadig lærerbrillerne på.

»Er der nogen, der har spørgsmål til det at skrive?« spørger hun det beskedne antal fremmødte. Oates formoder, at de fleste blandt publikum er forfattere. Mange nikker ja, for det er trods alt Brooklyn; New Yorks litterære smeltedigel. Spørgsmål bliver besvaret med spørgsmål.

»Hvordan begynder du på en ny roman?« spørger en fra det skrivende publikum. 

»Det er et godt spørgsmål, hvordan begynder du?« svarer forfatteren.

Jeg har aldrig skrevet en roman og vil egentlig hellere høre Oates fortælle om sin seneste Carthage. Carthage er en lille by nord for New York, som Oates har valgt, fordi navnet har noget klassisk over sig – og fordi hun kender området særdeles godt og har brugt det i flere af sine historier.

»C a r t h a g e…« hun smager på ordet

»Det har en klassisk lyd, ligesom flere andre bynavne nord for New York fx Troy og Ithaca. Bynavne er vigtige for mig. Jeg plejede at studere lan