Alt det, du kalder modent og sundt
Kære Marianne, endnu en gang tillykke med bogen, eller værket, eller livsværket, som det jo er. Denne gang ved jeg også, hvad jeg ønsker dig tillykke med, for nu har jeg læst de fleste kapitler og skimmet det af teoridelen, jeg først sprang over. En storstilet indsats, som de siger i sportens verden, ingen tvivl om det, og en personlig odyssé, som også har fået en egen, opildnet stemme med krasbørstige udfald hist og her, hvad jeg holder meget af og indimellem har moret mig kosteligt over. Man mærker, at cigaretten vipper med.
Derudover er jeg ikke mindst glad for mit eget kapitel, hvis jeg da sådan i en håndevending kan ekspropriere en del af dit værk, og jeg glæder mig over, at du når omkring så mange af mine bøger, som tilfældet er, på en yderst åbnende, indlæst måde. Det er nemlig ikke altid tilfældet i værket, opdager man, når forfatterskaber aflæses via et enkelt værk eller blot et par tekster, som en slags symptomkritik eller stikprøvekritik. Det synes jeg er i orden, når det nu er den store ramme, analysen kaster sit blik fra – alt det med ”den indre jegidentitet” osv. Men jo mere omfattende materialet er, desto mere interessant bliver diskussionen, synes jeg, mere