ATLAS #35 udkommer i dag
Abonnér og få ATLAS hjem i postkassen
Hvor skal man kigge hen i en højspændt tid, hvor krige og storpolitiske konflikter har ryddet hele mediefladen? Et bud er at turde dvæle ved det, der ikke er sort/ hvidt: tvivlen og splittelsen. Flere af teksterne i dette nummer kredser om netop denne vekselvirkning. At være fanget mellem to stole, delt mellem to lande, at flygte, at afskrive, at længes. Identitetsløshed og dobbeltidentitet. Artiklerne skildrer de nuancer, der netop kendetegner konfliktzoner, selvom det kan virke lettere at kridte banen op og udpege et ’os’ og et ’dem’.
Du kan for eksempel komme med Mazdak Khosravi til Stockholm, når han tager med sin mor til den ikoniske iranske sangerinde Gogooshs afskedskoncert. Gogoosh er alle eksiliraneres fælles popkulturelle referencepunkt og lyden af Khosravis barndom i Danmark: »For mit eget vedkommende var Googooshs vemodige klang det sirenekald, der ledte mig hjem, når jeg lå på min isflage og stødte fra, mellem elementer af ekskluderende østjysk provinskultur og iranske eksilmiljøer, som lukkede sig om sig selv i deres monokulturalitet.«
Vi taler også med to forfatt