Print artikel

Spøgelset i maskinen

Ung russer drømmer sig væk.
Interview
29.03.17
Russiskfødte llya Katsnelsons historie er forunderlig. Det er en historie med rod i Sovjetunionen, Italien, USA, Tyskland og Danmark om internationale efterforskninger, flugt og penge. Men også en personlig historie, der roder op i Putins Rusland og et Interpol, der bliver et redskab for et korrumperet system

Ilya Katsnelson har inviteret ud på sit kontor i lufthavnen. Jeg har haft svært ved at gennemskue, hvad det egentlig er, han laver, og hans virksomheds hjemmeside, hvor der ingen personinfo fremgår, har ikke gjort det meget lettere; noget med fly og teknologi. I hvert fald foretrak han først at mødes efter kl. 10 fordi, som han siger, »programmører foretrækker at blive oppe til sent og sove længe.«

Efter endestationen går jeg 10 minutter til en slags flyhangar, helt gråt, blæsende og mennesketomt. Det er næsten ironisk, at en mand med restriktioner på sin bevægelighed har kontor i en lufthavn.

I 2008 var Ilya Katsnelson på vej hjem i bil til Danmark omkring Lübeck. Ved et rutinetjek blev han stoppet af tysk politi. De tyske politifolk kendte ikke til baggrunden for hans red notice, men hans navn poppede op som en efterlysning i systemet, og han blev anbragt i højsikret fængsel fra det ene øjeblik til det andet – i 50 dage.

Den ubelejlige forretningsmand

For at forstå, hvordan sagen om Ilya Katsnelson startede, må man forstå Interpols eftersøgningssystem.

Interpol er ikke en politimyndighed. Modsat for eksempel Europol har det ikke selvstændige efterforskere, men fungerer som en stor database til koordination for medlemslandene – alle verdens lande bortset fra Nordkorea. Landene kan indsende en ”Red Notice” på en person, der dermed forpligter de andre medlemslande til at fastholde vedkommende – og udlevere dem. De nationale efterforskere kender dog ofte slet ikke baggrunden.

»Er han en psykotisk morder? Eller bryder I jer bare ikke om hans sko? Man ved det ikke,« som Ilya Katsnelson siger. En slags lotteribowle, hvor en seddel med et navn smides i puljen uden umiddelbar årsag.

Ilya Katsnelson er en meget åben og imødekommende mand i en prikket skjorte, der taler tydeligt amerikansk engelsk, men putter ord som »momsrefusion«, »kulegravet« og »hvidvaskning« ind på dansk her og der. Han er i gang med at lære italiensk som sit sjette sprog.

Jeg ønsker ham tillykke med endelig at komme ud af kløerne på Interpol sidste år, hvor både USA, Tyskland og Danmark bevidnede overfor menneskerettighedsdomstolen i Haag, at anklagerne mod ham var politisk motiverede. Han svarer ved at spørge, om jeg kender til database-udtrykket »the ghost in the machine«.

Det russiske regime benytter sig ofte af samme strategi for at lukke ned for oppositionsvenlige forretningsmænd, eller for en »inconvenient businessman«, som Forbes Magazine kalder Ilya Katsnelson. De opfinder en tilbagevirkende skattesag for virksomheden og påstår for eksempel, at der ikke er blevet betalt skat i op til årtier. Mens ’undersøgelsen’ af det eventuelle skattesvig står på, kan staten fryse virksomhedens og dermed alle Ilya Katsnelsons midler og forhindre ham i at rejse rundt. På den måde kan man holdes fanget og mindrebemidlet – mens man udadtil blot er under mistanke. Der findes så mange lovlige måder at gøre livet besværligt for folk under mistanke for økonomisk kriminalitet, at det i praksis svarer til at give en fængselsdom.

Med Interpols system og mange databaser er der altså ikke garanti for, at hans navn ikke kan dukke op i et andet lands database på et tidspunkt. En database videresender til en anden, der videresender til en anden – og dét er the ghost in the machine.

Mikhail Khodorkovsky og oliefelterne

Det var blandt andet det russiske statssvindeltrick, der gik ud over rigmanden Mikhail Khodorkovsky. I 2003 blev han anset for at være den rigeste mand i Rusland som ejer af en lang række sibiriske oliefelter og virksomheden Yukos Oil. Samme år blev han arresteret for bedrageri og fik indefrosset alle sine midler. Undervejs i sin fængselsdom blev han yderligere dømt for hvidvaskning og underslæb.

Så hvad har det med Ilya Katsnelson at gøre?

»Det er en meget simpel forklaring. Der var en kommerciel disput. Hele idéen om, at Khodorkovsky selv kunne være en eksistentiel trussel mod Putin, er nonsens. De ville have hans penge. Hans virksomhed var meget succesfuld og på nippet til at sælge 25 procent af deres aktier til Exxon. Så Rusland indså, at så snart en så stor del var udenlandsk ejet, var der ingen chance for at få fat på hans midler.«

»Så de stjal dem.« Katsnelson illustrerer ved at rykke rundt på thekopper og sukkerskåle. »Først oliefelterne. Så raffinaderierne. Hvad er så tilbage? Skibene, der transporterer det færdige produkt.« 

En simpel måde at ekspropriere uden at erstatte.

Op til anholdelsen i Tyskland i 2008 blev alle hans midler i Citibank frosset, ifølge hans investeringsrådgiver på grund af »hans problemer med russerne«. Ilya var direktør i virksomheden VTMS og sad i bestyrelsen for Volgotanker, der begge opererede kommercielt tæt sammen med Khodorkovskys Yukos. Volgotanker blev anklaget for skattesvig af Rusland i 2004, idømt en bøde på over 23 mio. dollars, og VTMS er i dag erklæret konkurs. Flere af de tidligere højtstående russere i Yukos Oil har været offer for samme procedure. Og ifølge Ilya Katsnelson er det ved denne russiske vendetta, at man finder forklaringen på hans egen red notice.

Domstolen i Haag dømte, at den russiske stat under Putin med vilje havde frosset Khodorkovskys midler for at stjæle penge fra Yukos og skulle tilbagebetale over 50 mia. dollars. Han blev løsladt i 2013 og lever i dag i eksil, mens han blandt andet plæderer for mere transparens, åbenhed og fri presse i Rusland gennem organisationen Open Russia.

Ilya Katsnelson mener, at løsladelsen af Khodorkovsky i høj grad skyldtes vinter-OL i Sochi i 2014: »Med Khodorkovsky i fængsel var der stor chance for, at mange statsledere og prominente kendisser ikke ville møde op. Det ville stække Putins rygte.«

Rusland har alligevel genoptaget anklagerne mod Khodorkovsky igen.

»Putin var i en kattepine. De havde opstandene i Ukraine på den ene side, og OL på vej på den anden side. ”Så skal vi stjæle Krim fra ukrainerne og fucke vores status som følge af OL op, eller? Fuck det, lad os bare tage Krim,« sagde de. Så de løslød Khodorkovsky. I dag tænker de nok, at det ikke gjorde den store forskel.«

- Tror du, at det også var en del af samme strategi, da man løsladte Pussy Riot?

»Ja, absolut.« siger han. Nadesjda Tolokonnikova, en af de mest fremtrædende i punkgruppen Pussy Riot, opretholdt samtidig en sultestrejke i protest over gulag-lignede forhold. Om det gør en forskel eller ej, er svært at sige; »Der er mange, der sultestrejker hver dag i Rusland i protest, som vi ikke hører om. Det handler også om at skabe mediebevågenhed. Så for de her ladies gjorde det garanteret noget.«

Fra USSR til Louisiana

Den forfulgte og sammensatte forretningsmands overbevisninger er formet på flere kontinenter. Ilya Katsnelson blev født i Sovjetunionen med jødisk baggrund, men forlod Rusland som flygtning med sin familie. Han siger: »Det eneste gode ved at være jøde i Sovjetunionen er, at du kan get the fuck out.

Men det viste sig at være et Catch 22: Så snart man i USSR ansøgte om visa, mistede man sit job, fordi man havde demonstreret, at man er en forræder mod moderlandet, og i kommunismens USSR ansås man som en parasit, hvis man ikke arbejdede, fortæller han. Men faderen havde en hobby som manuskriptforfatter af komedier; han indsendte dem til russisk stats-tv under pseudonym, og på den måde kunne familien klare sig trods paria-status.

Endelig flygtede de i 1976 over Italien i nogle måneder, til de fik adgang til USA; faderen fik job som landbrugsingeniør i Louisiana, og Ilya Katsnelson blev amerikansk statsborger. Under et udvekslingsophold i Oslo rejste han igennem Skandinavien, hvor han mødte en dansk kvinde, han omtrent seks måneder senere blev gift med. Det er nu 26 år siden.

Han har arbejdet inden for shipping, fødevarer, medicinalprodukter og finans. Mens han havde base i Danmark, købte han i Rusland en døende virksomhed, der måtte sælge alt, og som tre år efter vandt en pris fra det russiske transportministerium som det bedste transportfirma i Rusland og fordoblede de ansattes løn. I dag er han gået fra en international virksomhed med over 10.000 ansatte til en med 10 i København. Men at gøre forretninger i Danmark er betydeligt anderledes og bedre.

I Danmark fungerer det. »Det er forudsigeligt,« mener han. Her ved man, hvad man kan regne med af staten. »Internettet virker, husleje virker, og ens konkurrenter bestikker ikke Skat til at besværliggøre dine forretninger med ’undersøgelser’.«

Hvis de vil gøre livet besværligt for dig, bruger de brandinspektøren, arbejdssikkerhedsinspektøren, vandinspektøren, dyrelægen. Og det er bare på laveste niveau. Efter det har du politiet, skattemyndighederne, anklagemyndigheden, domstolene. Og lige pludselig kan de finde eller opfinde noget på dig

Og du er ikke en forræder eller afskåret parasit, hvis du rejser eller ikke arbejder. Ruslands måde at spænde ben for ubelejlige borgere har sat sine spor hos Ilya Katsnelson.

Alexei Navalny og den nye russiske opposition

For et par uger siden godkendte en russisk domstol endnu engang anklagerne mod Alexei Navalny, Ruslands mest populære oppositionspolitiker. Navalny gik ind i politik, da han som aktionær i det statsejede Gazprom forlangte at se regnskaberne, og opdagede, at de overhovedet ikke fulgte reglerne for statsejede selskaber. Sådan fik han sit ry som aktivist for mere transparens.

I øjeblikket er han anklaget for underslæb, til trods for kritik fra menneskerettighedsorganisationer, der ser det som en måde at underkende Navalnys kandidatur på forhånd.

– Er det samme ved at ske for Navalny nu som for Khodorkovsky?

»Absolut. De bruger det, de kalder ’administrative ressourcer’. Så hvis de vil gøre livet besværligt for dig, bruger de brandinspektøren, arbejdssikkerhedsinspektøren, vandinspektøren, dyrelægen. Og det er bare på laveste niveau. Efter det har du politiet, skattemyndighederne, anklagemyndigheden, domstolene. Og lige pludselig kan de finde eller opfinde noget på dig.«

En menneskerettighedsorganisation i Rusland estimerer, at tusindvis sidder i fængsel på grund af processer som disse ’administrative ressourcer’, hvor forretningsfolk får deres midler taget væk eller konkurrenter spænder ben for dem.

Et af Navalnys store problemer handler om det franske kosmetikfirma Yves Rocher, som han samarbejdede med. Navalny og hans bror havde et konsulentfirma, der hjalp Yves Rocher med logistikken i Rusland.

De lavede en aftale med det russiske postsystem om distribution – og det skulle de åbenbart ikke have gjort. Rusland fremsatte anklager om økonomisk kriminalitet mod Navalny og beskyldninger om at udnytte Yves Rocher, til trods for, at Yves Rocher aldrig klagede - tværtimod.

»Uanset hvad Navalny havde gjort, ville han være blevet anklaget alligevel,« forklarer Ilya.

Både Khodorkovskys og Navalnys anklager om manglende transparens i systemet har fået Rusland til at ændre lovgivningen i modsat retning, fortæller Ilya. Da Navalny påpegede, at et statsejet selskab ikke fulgte statens egne regler, tilpassede man ikke praksis, men erkendte det og tilpassede loven efter praksis.

Igen mærkes betydningen af mediebevågenhed i det russiske retssystem og regimets ekstreme forsøg på kontrol af eget image. Broderen Oleg Navalny har fået tre år i fængsel for samme sag, mens Alexei selv er under ”suspendering” i øjeblikket under appelsagen, fordi en rigtig fængsling ville tiltrække for stor kritik mod den kendte oppositionspolitiker.

En diktator med storhedsvanvid og en abe med en håndgranat

Ilya Katnelson mener, at der udefra hersker store misforståelser om Putin.

»Folk tror fejlagtigt, at Putin er synonymt med Rusland. Når folk taler om Kim Jong-Un i Nordkorea, forstår alle, at alt, hvad han gør, gør han for at opretholde sin magtposition. Ingen er i tvivl om, at et ingenting har at gøre med nordkoreanernes interesser. Ingen er så dumme,« mener han. »Men folk har ikke samme opfattelse af Putin. Putin gemmer sig bag dække af at beskytte det russiske folks interesser. Hvis han faktisk handler i russernes interesse, hvordan forklarer man så, at den forventede levetid i Rusland er lavere, end da han kom til?«

Når den russiske stat skærer ned på sundhed, infrastruktur og uddannelse og flytter pengene til forsvar og stærkere politi, ser Katnelson det ikke som et bevis på styrke, men på frygt.

»Siden Putin kom til, er det russiske statsbudget femdoblet. Forestil dig, hvad man kunne have gjort med det i Danmark. Vi ville have fyldt med elbiler, vi ville have en infrastruktur to die for, ingen ventelister på hospitalerne. Danmark er allerede fantastisk, så det er svært at forestille sig, at det kunne være meget bedre, men Rusland var i et shithole. Tænk hvad man kunne have gjort,« spekulerer han. »Tænk hvad han kunne have gjort for det russiske folk.«

»Folk siger, at Putin øger Ruslands prestige i resten af verden. Hvordan? Ruslands prestige er ikke-eksisterende.«

- Tror du ikke, det kan ændre sig med Trump?

»Trump er en abe med en håndgranat.« 

Jeg forstår, at det er et russisk udtryk.

- Så Trump er ikke et håb for det russiske folk?

»Jeg ved ikke, hvad han kan gøre for den interne situation i Rusland. Hvis man ser på sidste gang, samfundet ændrede sig i 1991, var det ikke fordi, man anerkendte at den vestlige verdens politik var den rigtige,« siger han. »Det handlede om, at butikshylderne i Sovjetunionen var tomme.«

Et pusjkinsk farvel

Sagerne om Khodorkovsky, Navalny og en lang række andre viser, at Putin – overvurderet eller ej – er i stand til at spøge i Danmark, Lübeck og potentielt alle Interpols 190 medlemslande endnu. Problemet med Interpol er, at det med omtrent 9.000 red notices årligt er umuligt at gennemse, om arrestordrerne er legitime, og man på grund af kravet om udlevering ikke kan vide sig sikker på, om ens eget hjemland vil beskytte en fra en politisk motiveret anklage fra for eksempel Rusland. Også selvom Ilya Katsnelson umiddelbart intet udestående havde med den russiske stat. Flere har beskyldt Putin for at have perverteret Interpol og brugt det som sin forlængede propagandaarm i 189 andre lande – også mod amerikanske og britiske forretningsfolk. Et andet eksempel er amerikaneren Bill Browder, der opponerede mod de mistænksomme omstændigheder ved hans russiske advokats død i et fængsel i Moskva.

Om Ilya Katsnelson så er færdig med et liv som flygtning og er helt ude af Interpol og Putins kløer, er dermed ikke  garanteret.

»Jeg skal stadig verificere med hver enkelt land individuelt, inden jeg rejser,« siger han. »Og sidst jeg forsøgte bare at se, hvad der skete, gik det ikke så godt...« siger han om fængselsopholdet i Lübeck.

»Igen; the ghost in the machine. Hvis jeg tager til Namibia, og de har en database, der ikke er blevet opdateret, kan jeg stadig eksistere der.«

Han ser heller ikke sig selv flytte tilbage til hverken Rusland eller USA. På russisk er der et udtryk for ”farvel” og et for ”farvel for evigt”, som i Pusjkins digte, fortæller han.

Få det meste ud af det

Ilya Katnelson mødte Mikhail Khodorkovsky igen efter hans løsladelse til en fælles vens fest i Berlin. Katnelson havde fået tilsagn fra den tyske stat om, at de ikke ville anholde ham igen. Men hvis Rusland pludselig besluttede sig for at efterlyse ham igen som pædofil, våbensmugler eller andet, er der intet til hinder for endnu 50 dage mere i højsikret fængsel. Bortset fra Putins trang til image-kontrol; endnu en anholdelse af Katsnelson i Tyskland ville eksplodere i den tyske presse.

Sammenlignet med, hvad Khodorkovsky gik igennem i et russisk fængsel i 10 år, er hans eget fængselsophold ikke en stor ting. Ligesom hans egen tid som flygtning fra Sovjetunionen til Italien intet er til sammenligning med, hvad flygtninge i dag går igennem, siger han. »Mit problem med Interpol er til at bære set i lyset af alle de privilegier, jeg har i livet,« konstaterer han.

Han reflekterer stille over sin tid i fængslet i Lübeck. Det var ikke kun dårligt. Han lærte en masse, fik et nyt venskab med en motorcykelkørende pastor, fandt ud af, hvem hans rigtige venner er. Han når frem til, at det ligefrem var opmuntrende. »Så noget må jeg gøre rigtigt.«

– Det er en meget positiv holdning?

»Der er en årsag til alt, ikke? Få det meste ud af det.« Opfordring hermed givet videre.