Skyldsspørgsmålet
En ældre herre med hvidt hår trådte den 24. marts 2016 ind i retssalen for FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, ICTY. Gemt bag små brilleglas indbefattet af stål, sort jakkesæt og et stribet slips, lignede han enhver anden statsmand. Men kort tid efter han var trådt ind i selvsamme lokale, efter cirka otte års retssag, blev han idømt 40 års fængsel.
Hans navn er Radovan Karadzic, og han blev dømt skyldig i de fleste af de fremsatte anklagepunkter, herunder folkedrabet i Srebrenica i 1995 som del af krigen i Bosnien-Herzegovina. Srebrenica bliver ofte beskrevet som den værste massakre i Europa siden Anden Verdenskrig med 8.000 lig af muslimske drenge og mænd til følge. Et par dage efter Karadzics dom faldt endnu en i rækken. Denne gang over den serbiske nationalist Vojislav Seselj, som modsat blev frifundet.
»Først og fremmest må vi indse, at de her retssager er af symbolsk karakter. Det vil aldrig nogensinde i verdenshistorien ske, at vi får flertallet af gerningsmænd dømt. Kigger man på tyskerne efter Anden Verdenskrig er det en minutiøs brøkdel af den samlede andel af gerningsmænd, der blev dømt,« siger Christian Axboe Nielsen.
Derfor sto
