Print artikel

»Det er som at være til reception hele tiden«

For at komme ind i de attraktive kulturjobs – f.eks. på KUNSTEN i Aalborg – må man arbejde sig op - ofte uden løn. Pressefoto
»Det er ligesom at være til reception hele tiden. Man skal sige, hvad man har gang i, være udadvendt,« siger Anders Fogh Jensen
Artikel
19.05.14
Flere inden for kreative industrier ser det som en investering at arbejde gratis for at skabe sig et netværk. Branchen er projektbaseret, og i kampen om at være med i næste projekt opfører vi os, som om vi hele tiden er til reception. Menneskelige relationer bliver til forbindelser i et strategisk spil, der favoriserer den udadvendte. Netværkets dominans resulterer i mindre forskellighed på arbejdspladsen.

Den danske kortfilm Helium vandt for kort tid siden en Oscar til den glamourøse fest i Hollywood. Den røde løber var rullet ud, guldlange kjoler smøg sig om de slanke kroppe og butterflyen blev rettet til. Hvilken ære. Men forud for det store spil for galleriet havde alle medvirkende skuespillere arbejdet uden at få en krone for det.

Kreative industrier inden for fx musik, film, kommunikation, mode og arkitektur betegnes som ”The winner takes it all-industrier”. Få løber med guldet, imens en underskov af mennesker arbejder uden at få hverken vådt eller tørt. Mange projekter har ingen økonomi og bliver derfor ikke til noget uden gratis arbejdskraft.

Den seneste kortlægning af danskernes frivillige arbejde fra 2012, udgivet af Social- og Integrationsministeriet, viser, at 40 pct. af danskerne over 16 år udfører frivilligt arbejde - det svarer til omkring 1,8 millioner frivillige. Flertallet er frivillige inden for idræt, kultur og fritid.

Globalisering og kriser undergraver flexicuritymodel

Årsagen til at et stigende antal danskere siger ja til at arbejde frivilligt inden for kultur, er for at skabe kontakter. Det mener arbejdsmarkedsforsker Anders Ejernæs fra Roskilde Universitet. Kontakter og netværk er af afgørende betydning, fordi de kreative industrier ofte er struktureret ud fra korte projekter.

»Når dit arbejde er organiseret omkring små korte projekter, er der ikke nogen sikkerhed. Det kræver, at du hele tiden har en kontaktflade, hvor du kan søge bevillinger, få nye kunder osv. Det gør, at den type arbejde i langt højere grad kræver et netværk,« fortæller Anders Ejernæs.

Men globalisering og finanskrise har skabt endnu større usikkerhed. Der er skarp konkurrence om de ledige jobs, og dermed betyder netværk endnu mere i den albuespidse jobjagt. Globaliseringen har bevirket, at man ikke bare konkurrerer på et nationalt marked, men på et globalt marked. Mange jobs kan outsources til Indien eller andre lande, og med finanskrisen oveni har det lagt ekstra pres på de kreative industrier, hvor flere virksomheder har udliciteret arbejdsopgaver.

»Når der er så stor arbejdsløshed og rift om jobbene, så betyder sociale netværk og kontakter mere for at få en fod inden for døren. Derfor er der en tendens til, at folk arbejder gratis og underbetalt. Det er for at skabe en kontaktflade, som de ikke har i forvejen. Så de arbejder gratis i perioder for at få en fod inden for døren«. 

Når man slår en stilling op i krisetider, får man en bunke af ansøgere, og der er langt mere konkurrence om jobbene. Det har også en betydning i forhold til , hvordan arbejdsgiveren gebærder sig, fortæller Anders Ejernæs. Arbejdsgiverne vil gerne være sikre på, at de får kvalificeret arbejdskraft. Ved at rekruttere gennem netværk minimerer du risiciene. Det sikre valg er, at du kender vedkommende eller har fået personen anbefalet.

»Det har ellers ikke været så udpræget på det danske arbejdsmarked at ansætte via netværk. Vi har jo haft et flexicurity-system, som netop har gjort, at arbejdsgiveren har kunne skille sig rimelig hurtigt af med arbejdskraften, så derfor har det ikke tidligere på samme måde været nødvendigt at se den ansatte an. Men det har krisetiden lavet om på.«

Når økonomien skranter, tør arbejdsgiveren ikke længere løbe den mindste form for risici. Så på trods af, at det med flexicurity-modellen er forholdsvis nemt at skaffe sig af med den ansatte, er det at foretrække, at det slet ikke bliver aktuelt at skaffe sig af med vedkommende. 

»Det kan ikke gøres op i penge«

Rikke Hasselund læser kunsthistorie på Aarhus Universitet og har ved siden af sit studie arbejdet gratis som galleriassistent for blandt andet at skabe kontakter i kunstmiljøet. Rikke Hasselund arbejdede uden indtjening i halvandet år en fast dag om ugen i fem timer, og flere gange om ugen op til ferniseringer. Det gjorde hun, fordi hun hurtigt fandt ud af, at kontakter, erfaringer og et godt CV betyder alt for en fremtidig karriere.

Hvorvidt gratisarbejde kan være med til at undergrave professionens værdi, skænkede hun ikke en tanke.

»Det var noget, jeg bare accepterede, fordi jeg vidste, at det var sådan, det var. Det er selvfølgelig problematisk, at det er sådan. Mange laver jo et stykke virkelig kvalificeret arbejde, som er værd at betale for. Men problemet er, at der bare ikke er penge til det. Derfor tænkte jeg slet ikke, at det var muligt at få et lønnet job. Jeg ville bare gerne have noget studierelevant. For ellers kunne jeg jo også vælge at arbejde hos en bager eller i Netto, men det var sådan set ikke pengene, jeg var ude efter.«

Da Rikke Hasselund arbejdede gratis som galleriassistent fik hun mulighed for at komme med til kunstmesse, være med til ophængninger, deltage i udstillingsplanlægning og skrive pressemeddelelser og hjemmesidetekster.

»Min 'løn' havde form af rabatter og nogle gode medarbejdergaver- og ikke mindst den erfaring og de kontakter, jeg har bygget op og fået igennem galleriet. Det kan ikke gøres op i penge. Jeg synes derfor, det har været det hele værd at arbejde frivilligt på galleriet.«

Op til ferniseringer fik Rikke Hasselund ofte mulighed for arbejde tæt sammen med kunstnerne. Første gang hun var med til at åbne en udstilling, fik hun mulighed for at arbejde tæt sammen med en svensk kunstner. Han vendte sine tanker med hende om, hvordan han gerne vil hænge værkerne, og man kunne spørge ham, hvad han tænkte omkring kunsten. Man fik en samtale på en helt anden måde, end man ellers har mulighed for, og kunstnerne får et helt andet forhold til én, fortæller hun. På den måde fik Rikke Hasselund med sit studiejob skabt kontakter til kunstnere, museer og andre galleriejere.

 

Der er en tendens til, at folk arbejder gratis og underbetalt. Det er for at skabe en kontaktflade, som de ikke har

 

Der findes endnu ikke officielle statistikker over omfanget af gratis arbejde og ulønnet praktik i Danmark. Men en undersøgelse fra 2013, som Djøf, der organiserer jurister, erhvervsøkonomer og samfundsvidenskabelige akademikere, har foretaget blandt 719 nyuddannede, viser, at otte procent har arbejdet gratis for at få deres første job, og at 40 procent af dem lykkedes med det.

Netværk giver lønnet job

I dag har Rikke Hesselund et lønnet studiejob på KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, hvor hun viser besøgende rundt til aktuelle kunstudstillinger to gange om ugen. For et par måneder siden kom en ung pige fra 10. klasse hen til hende efter en rundvisning og fortalte, at udstillingen virkelig rørte hende, og at hun nu begyndte at kunne forstå kunstens udtryksform. Dét gav mening. At kunne hjælpe andre til at forstå noget, som ellers er kompleks at forstå.

Jobbet – og dermed oplevelsen - fik Rikke Hasselund takket være hendes netværk.

Rikke Hasselunds veninde arbejdede i forvejen på KUNSTEN og kunne derfor anbefale hende. Så Rikke Hasselund sendte en ansøgning, sit CV, sine karakterer samt en anbefaling fra galleriet, hvor hun havde arbejdet gratis. Herefter blev hun kaldt til samtale og blev valgt blandt fire andre, der også søgte jobbet. Hun er ikke i tvivl om, at anbefalingerne fra hendes veninder og i høj grad også den anbefaling, hun havde fået med fra galleriet, har haft betydning for deres valg.

Halvdelen af de, der har job inden de afslutter uddannelsen, bliver ansat i en virksomhed, de har etableret tilknytning til gennem studietiden enten via studiejobs, praktikforløb eller projektsamarbejde. Det viser en undersøgelse fra 2013 foretaget af det humanistiske fakultet på Københavns Universitet.

Gratis arbejde ses som en investering

Per Darmer er organisations- og ledelsesforsker fra Copenhagen Business School og har beskæftiget sig med organisationer inden for de kreative industrier med fokus på identitet, innovation, kreativitet og passion. Han mener, at de der arbejder gratis ser det som en investering.  

»Ved at arbejde gratis får de det nødvendige branchekendskab, og uden dét ville de aldrig blive ansat. De får opbygget et netværk, der gør, at de måske senere får en stilling. Hvis de er med på nogle af instruktørernes første film og instruktøren bryder igennem, så har de måske også en chance for at ryge med på næste projekt,« forklarer han.

På studiet for kunsthistorie er det traditionen, at de fleste i løbet af deres studietid arbejder underbetalt eller udfører direkte gratis arbejde, fortæller Rikke Hesselund.

Det er især jobs som skribenter, bloggere og anmeldere, som er populære, selvom de er ulønnet – noget der også i store træk tegner et projekt som ATLAS, som arbejder med et ultralille budget og frivillig arbejdskraft. En del arbejder også gratis på forskellige gallerier. De fleste ser det som et nødvendigt onde. Man er nødt til at arbejde gratis og forbedre sit CV. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver femte dimittend, der i dag færdiggør en videregående uddannelse, går direkte ud i seks måneders ledighed.

»Jeg fornemmer, at de på studiet, der ikke har haft et studierelevant job føler sig presset og stresser over, at nu skal de virkelig ud og have skaffet sig noget på CV’et i en vis fart. Man er nødt til at kæmpe sig op. Jeg er sikker på, at det tæller op, så snart der er nogle andre, der kan sige go for én.«

Menneskelige relationer bliver til forbindelser

Netværket får en stor betydning, når arbejdsmarkedet er struktureret i forskellige små projekter, som det ofte ses i kulturlivet, frem for længere tids fastansættelser. Men det er ikke kun inden for de kreative brancher, vi ser de forskellige løse projekter. Det gør sig også gældende generelt for den samfundsstruktur, vi har i dag. Anders Fogh Jensen er filosof og betegner det samfund, vi lever i, som et projektsamfund, der mere og mere bliver organiseret i midlertidige strukturer med forskellige projekter.

»Når samfundet bliver mere projektbaseret, bliver de menneskelige relationer forandret til i højere grad at være forbindelser. Forbindelser er ligesom stikkontakten: Du kan sætte den ind og tage den ud, når du har brug for det. Når vi har mange forbindelser, kalder vi det et netværk.«

Karakteristisk for projektsamfundet og for de kreative brancher er, at projekterne kun er midlertidige. Det betyder, at man hele tiden befinder sig i en form for passage-situation eller en overgangssituation. Så selvom man er i et projekt, så ved man godt, at det udløber. Det former aktiviteterne i det projekt, man befinder sig i.

»Det kan lyde abstrakt. Men fx inden for universitetsverdenen, får man penge for at forske i et par år, men så bruger man tiden på at søge nye forskningsmidler i stedet for at lave det, der er mest hensigtsmæssig for det forskningsprojekt, man har gang i. Man kan sammenligne det lidt med at bo til fremleje. Man hænger måske heller ikke hylderne helt ordentlig op, hvis man ved, at man snart skal af sted igen.«

»Men det kan også have den omvendte effekt,« påpeger Anders Fogh Jensen.

»I modsætning til fabrikken, hvor vi før skulle hen hver dag og arbejde i et jævnt tempo, så er projektsamfundet baseret på noget, der er her lige nu, og det kan have den virkning, at man så lige giver den en skalle. På den måde kan der jo være meget mere energi i det, end der var i industriarbejdet.«

»Det er som at være til reception hele tiden«

Anders Fogh Jensen ser projektsamfundet som en delvis positiv udvikling, fordi man kan lægge sin fulde energi i projekter, som man gerne vil. Men det er ikke længere nok at være en god fotograf eller en dygtig kunstner. Du skal også være eminent til at netværke.

»Det er ligesom at være til reception hele tiden. Man skal sige, hvad man har gang i, være udadvendt,« siger Anders Fogh Jensen

»Det er ligesom at være til reception hele tiden. Man skal kunne sige, hvad man har gang i, være udadvendt og i godt humør hele tiden, for ellers så bliver man måske ikke koblet op på nye projekter. Når man er i passagen, ved man, at man er midlertidig. Det gør, at der også kommer nogle nye udnyttelsesformer. Der kommer meget gratis arbejde, fordi man gerne vil prøve at øge sin mulighed for at passere. Før kunne man få sikkerhed i gentagelsen. Fastansættelsen betød, at gentagelsen bestod, og dermed kunne man være sikker. Men nu er der en stor sandsynlighed for, at man skal passere til noget andet. Jeg tror, vi ser en kæmpe eksplosion af gratis arbejde i de her år på grund af de midlertidige strukturer, vi ser i projektsamfundet.«

Anders Ejernæs, arbejdsmarkedsforsker med fokus på netværk, mener at disse midlertidige strukturer er med til at øge betydningen af det, han kalder ”svage netværk”. Det er de løse, sociale kontakter, som bygger bro mellem forskellige typer af mennesker, der dominerer. Det professionelle netværk, der som et strategisk spil er med til at fremhæve de udadvendte typer.

»Det stiller krav til folk om i højere grad at bruge sine aktiviteter strategisk i forhold til at skabe et netværk, der kan omsættes til jobs. Tendensen favoriserer de udadvendte typer, som har nemt ved at skabe sociale kontakter. Det er de ekstroverte og de omstillingsparate, der vinder. Det betyder, at de grupper, der ikke har de sociale netværk, risikerer at blive marginaliseret og tabe spillet.«

Når arbejdspladsen rekrutterer i netværk, resulterer det i en rip-rap-rup-effekt. Det vil sige, at man ansætter mennesker, der ligner én selv.

»Når man ansætter via netværk, sker der en social selektion, hvor det er de samme type mennesker, der bliver rekrutteret. Der kommer ikke nye til. Det er de samme mennesker og deres venner, der går igen, og diversiteten mindskes dermed i en virksomhed,« fortæller Anders Ejernnæs.

»For arbejdsgiveren kan det betyde, at man går glip af oversete kompetencer. For arbejdsmarkedet som helhed er det med til at skabe en eksklusion, som gør at bestemte typer har adgang til bestemte brancher. Og det er en uheldig udvikling.«