Nazier spiser også kebab
SALZBURG – Stemningen er trykkende og kulden bider sig fast i de seriøse ansigter, der er troppet op foran hovedbanegården i Salzburg. Nok er nok, så rundt regnet 500 personer er samlet for at demonstrere mod den højreradikalisme, der på det seneste har plaget Salzburg i det skjulte.
I løbet af de seneste måneder er mere end 70 mindesmærker for ofrene af holocaust og nazismen, såkaldte ”Stolpersteine”, blevet vandaliseret og overmalet med pink og sort maling, og flere steder i byen er der malet graffiti med neo-nazistiske budskaber og hagekors.
Demonstranterne er en blandet flok af autonome, anarkister, punkere, ung-socialister, kommunister, anti-fascister og helt normale borgere, der ønsker at markere, at nazister, fascister og andre ekstreme grupperinger ikke er velkomne i Salzburg.
Et par demonstranter har lavet et banner, hvor der står ”Nazier spiser kebab i hemmelighed”. En direkte reference til Frihedspartiets nuværende leder, Heinz-Christian Strache, der i et interview med The Telegraph i 2008 forsikrede journalisten om, at han hverken var nazist, at han havde flere tyrkiske venner og skam også spiser kebab.
Vandalisering har ingen direkte forbi