Skibsbyggernes sidste store bastion
En snorlige vej skyder uden om den nordfynske flække Munkebo mod Lindøværftet, og for enden rejser en halv snes stillestående kraner sig i bøjede formationer fra det flade Fyn. Tavse og knejsende, indhyllet i morgendis fra fjorden. Ingenting at løfte.
Men i metaforisk forstand nærmest skriger kranerne, der på afstand tager sig ud som dinosaur-lignende gigantfossiler, om at her er et stykke danmarkshistorie blevet overhalet af verdens gang. Sikkert snart henvist til et støvet museum og genskabt i 1: 10000000 forhold ledsaget af et forklarende skilt, der samtidig tjener som nekrolog over en snart svunden tid:
»Lindøværftet, industri-minde: ’Arbejde som arbejde engang var’.«
Nuvel, tiden er løbet fra værftet, men hvordan bliver det for sjakket at skrive fortsættelsen på deres egen historie, når maratonkapitlet om værftet er uigenkaldeligt slut?
Hr. Møllers 93-årige darling
En eftermiddag for år tilbage: Skoene er pudset med minutiøs grundighed, og medarbejderne er pænt opstillet, alle som en i nystrøget linned.
Slips, ret holdning og spændte blikke.
Her er ikke tale om en militærparade, ej heller o
