Skriget fra Grækenland

ATHEN – Hvis der er noget, der forener grækerne lige nu, er det utilfredshed. Overalt hvor man kommer i Athen får man at vide, at situationen er helt til rotterne.

»Det har ikke været værre i halvtreds år«, fortæller én, mens en anden melankolsk kigger ud i luften og spørger »min mor er 75 år gammel, hvad vil du ha' jeg skal gøre?«.

På de trafikerede gader omkring Syntagma-pladsen, der i sidste uge var skueplads for voldsomme uroligheder, må bilister og fodgængere improvisere færdslen, da alle trafiklys er smadrede. Ved indgangene til pladsen står kampklædt politi i venteposition. Livet går videre, men pladsen har tydelige ar efter malingbomber og brandbomber. Bankerne er lukkede og barrikaderede. En synlig aktivitet er håndværkere i færd med at udbedre skader efter demonstrationerne, en anden er skraldemændene, der efter 3 ugers strejke er begyndt at fjerne de gigantiske bjerge af ikke så pænt lugtende affald.

Utilfredsheden har umiddelbart sine klare årsager. Arbejdsløsheden er på omkring 20 %, for unge omkring 40, og adskillige må affinde sig med forringelser af deres ydelser fra staten. Konsekvensen af de nedskæringer på statsbudgettet, som grækerne har må