Print artikel

Fra sportsstjerne til ledestjerne

Fra serien 'The Shop' på HBO
Analyse
26.11.18
Basketballspillets største stjerne, LeBron James har nået et klimaks i fortællingen om ham selv som et sportsligt og kulturelt fænomen. Nu er han vært på sin egen HBO-serie.

Først annoncerede Lebron James sit skifte fra holdet Cleveland Cavaliers til det historiske hold Los Angeles Lakers. Så finansierede og åbnede han en offentlig skole for udsatte børn, hvor alle elever får udleveret cykler og mulighed for at få universitetsstipendier. Afslutningsvis kulminerede det hele i et interview med CNN-journalisten Don Lemon, hvor LeBron siger, at Trump »bruger sport til at splitte os«. Det er ikke første gang, at LeBron har kritiseret Trump. Sidste år kaldte præsidenten en »bums« på Twitter. Trump tog imidlertid til genmæle på Twitter og angreb LeBrons intelligens - hvilket ikke er første gang. Trumps tweet blev afsluttet med sætningen »I like Mike«, en reference til Michael Jordan og til debatten om, hvem der er den bedste spiller nogensinde. Så blev niveauet ligesom lagt.

Alt dette skete inden for få måneder, men Lebron har over flere år opbygget sit eget mediefirma Uninterupted, der i slutningen af august præmierede deres største produktion til dato - det HBO-støttede samtaleprogram The Shop. Her vender LeBron selv og kendte personligheder som Snoop Dogg, Jon Stewart og rapperen Vince Staples, spørgsmål om f.eks. race i en afslappet stemning med en klassisk barbershop som kulisse. Lebron lægger i første afsnit ud med at fortælle om, hvordan han som 14-årig første gang skulle omgås hvide mennesker på daglig basis, da han skiftede til en ny High School, hvilket bevæger sig over i en snak om den voksne Lebrons kamp mod konservative politiske stemmer, der med sloganet ’Shut up and dribble’ har forsøgt at underminere sorte atleter.

Det er ikke en overraskelse, at det er LeBron, der tiltrækker sig opmærksomheden. Han har om nogen defineret NBA-spillernes selvbillede som mennesker, der ikke udelukkende er underlagt penge, men også kan styre deres egen karriere. Han har stået i spidsen for at indføre en kultur, hvor spillernes tilfredshed og personlige behov nu også vægter noget, når der indgås spillerhandler. I et større perspektiv har han været en vokal leder for en generation af basketballspillere, der har sprængt 90’ernes politiske passivitet.

Udvalgt

Historien om Lebron er en historie om en rejse mod toppen som spiller såvel som leder, drevet af en nærmest profetisk motor. Myten fortæller, at han gav sig selv navnet ’King James’ og fik tatoveret ’Chosen One’ på ryggen. Samtidig valgte han at spille som nr. 23 – den legendariske Michael Jordans rygnummer. Scenen blev på den måde allerede dengang sat til det drama, der har udspillet sig foran basketballfans de seneste 15 år.

I 2003, samme år som den 18-årige Lebron James blev rekrutteret til NBA direkte fra High School, cirkulerede der en lille artikel i en dansk avis, hvor billedet af en ung Lebron James tonede frem. Allerede som High School-spiller havde han en skræmmende fysisk og karismatisk moden fremtoning. Fem år efter hans ankomst til NBA blev der lavet en dokumentarfilm om hans High School-hold og hans egen livshistorie med titlen More Than a Game. Titlen indikerer, hvordan basket fra begyndelsen ikke bare var et spil for Lebron James. Ikke uligt mange andre spillere i NBA voksede LeBron op i et fattigt ghettoområde med en ung, enlig mor. Basketball var vejen ud, men middelmådighed var ikke nok.

Den danske avisartikel om LeBron fra 2003 handlede om, hvordan den unge basketballspiller underskrev en millionkontrakt med Nike, før han overhovedet havde spillet professionelt. Sådan startede fortællingen om King James, der skulle vise sig at leve op til sin selverklærede titel.

De royale sale

Alle kender Michael Jordan – også hvis de ikke kender noget særligt til basketball. Jordan vandt NBA-mesterskabet seks gange, blev kåret til den mest værdifulde spiller seks gange og var All Star 14 gange. Han formåede at bjergtage en hel generation med sine atletiske evner og sit overmenneskelige vindergen. Han pionerede det, man kan kalde brandmanagement – Jordans Jumpman-logo er et verdensberømt brand.

Alt det står LeBron på skuldrende af. For LeBron er et produkt af de nye sportsmæssige og forretningsmæssige perspektiver for sportsudøveren, Jordan igangsatte. Men LeBron har også reageret på dem, gjort oprør mod dem og revolutioneret basketverdenen. Nu nærmer han sig Michael Jordan i sportslig og kulturel betydning og udfordrer nu His Airness’ plads i NBA’s royale dynasti. Særligt to ord kendetegner Lebrons revolution: Kontrol og positivitet.

Kontrol

Sommeren 2010 står som et afgørende punkt i fortællingen om Kongen. Efter favoritten Cleveland Cavaliers med LeBron i spidsen havde tabt til Boston Celtics i slutspillets kvartfinale og Lebron James' kontrakt nærmede sig sin slutning, stod det klart: Kongen ville prøve lykken et andet sted. Han gjorde sit skifte til en offentlig begivenhed, sendt af ESPN den 8. juli 2010. Programmet hed The Decision, og her annoncerede LeBron, at han ville tilslutte sig Miami Heat sammen med de to All Star spillere Chris Bosh og Dwayne Wade.

Lytter man til og læser interviews med yngre spillere, forstår man, at dette ellers udskældte spektakel af et mediestunt, satte et eksempel for den næste generation af spillere. Det er ikke længere ualmindeligt at tænke, at de har muligheden for at styre deres egen karriere og fremtid ved at stille krav til agenter og forretningsmænd. Lebron James igangsatte et paradigmeskifte, som gjorde NBA-spillerne bevidste om, at de ikke udelukkende er nødt til at lægge deres skæbne i hænderne på NBA’s pengemaskine. ”Kongen” står som et symbol på at påtage sig magten over sig selv, at tilegne sig et tankesæt, hvor man ikke er underlagt andres meninger og handlinger.

Historien om LeBrons rejse mod tronen begyndte i virkeligheden i slut 70’erne og start 80’ernes NBA, hvor ideen om den globale superstjerne for alvor tog fat - ført an af Earvin ’Magic’ Johnson og Larry Bird. 1983 kom Michael Jordan til NBA. Han stod i lære hos Magic og Bird, og han konsoliderede det næste paradigmeskifte i begyndelsen af 90’erne. Pengene blev større i takt med ,at stjernerne blev større. Samtidig ulmede en kulturel revolution i baggrunden: hip-hoppens verdensomspændende dominans stod for døren.

Positivitet
Hiphoppen ankom i 80’erne som en revolution for unge sorte mennesker, der nu fik en stemme i populærkulturen. Det medførte muligheder for de næste generationer af basketstjerner, der begyndte at udtrykke sig selv gennem tøj og musik. Michael Jordan og University of Michigans hold ’The Fab 5’, blev 90’ernes og de tidlige 00’eres stilikoner, og begyndte at gå med sorte sokker og poset tøj. Sammen med NBA-spilleren Allen Iverson ændrede de egenhændigt NBA’s dresscode. Hiphoppen begyndte at lave penge, og NBA fulgte trop. I NBA blev slagsiden den, at meget unge mænd helt ned til 18 år blev rekrutteret til NBA, hvor de lige pludselig fik en årsløn på millioner, som de ikke kunne håndtere. De unge mennesker gik bankerot, fordi de købte for store biler og levede en ultra-luksuriøs livsstil.

Det er her, at Lebron James træder ind i billedet som en afgørende figur. Det er her, hans oprør ligger. Han kæmpede for en liga, som opfordrede de unge mænd til tage sig selv alvorligt, og til at være positive rollemodeller for andre unge spillere og fans. Nogle ville måske kalde det puritansk, men betydningen af Lebrons handlinger kan ikke undervurderes, når man lytter til de unge spillere i dag. Det handler om positivitet og om at skabe et godt liv med de nye midler, de får.

Offentlig figur

LeBrons kamp for at engagere de unge spillere i at skabe et bedre samfund har også politiske undertoner. Han støtter Black Lives Matter-bevægelsen og på den måde trækker han tråde til fortidens NBA-spillere som Bill Russell og Kareem Abdul-Jabbar, der stod som centrale borgerrettighedssymboler.

I sin kritik af Trump formår LeBron at udstille Trumps behov for at beskytte sig selv – også imod ikke-politiske aktører. Sammen med Trumps kontinuerlige kritik af NFL-spillere, der knæler under nationalsangen, er hans kritik af Lebron blevet et eksempel på hans smålighed i mere liberale medier. Spørgsmålene lyder: Hvorfor bekymrer Trump sig om, hvad sportsudøvere siger om ham? Og hvorfor har han behov for personligt at kritisere dem på Twitter?

Det siger selvfølgelig både noget om Trumps vanvidsregime, men det siger også noget om den rolle Lebron har fået, som en væsentlig stemme for den side af anti-Trump segmentet, der befinder sig i sports- og hiphopverdenen. Lebron James er trådt ind med en betydning, som ingen spiller fra NBA har haft siden ikonerne fra 60’erne. Kun LeBrons mentor Magic Johnsons kamp mod AIDS-stigmatiseringer har tilnærmelsesvis udfyldt den rolle i nyere tid. LeBron er blevet stemmen for både sin egen generation og generationen efter ham. Det vidner hans nye HBO-serie også om. Han påtager sig rollen som facilitator af samtalen mellem personerne i showet, han kan selv tage scenen og han lader ikke nogen emner være for prekære. I serien får man en fornemmelse af det selvbillede og fokus LeBron arbejder med, f.eks. når han siger: »I know exactly what the fuck I need to do, I know how to do it, and I know how to get the best out of myself. I don’t need you to push me.«

Lebron James tager altså sin krone på, vel vidende, at han har gjort en forskel. Ikke blot på banen, men også udenfor banen. Han har skabt en generationen af unge spillere, der vil være positive rollemodeller og bruge deres platform til at skabe social forandring i deres lokalmiljø og på verdensplan. De vil alle sammen være konger og dronninger.