Til rotterne, til kragerne, til kongerne
Det er ikke en hvilken som helst Kong Lear, der havde premiere denne sidste sommerdag på Aarhus Teater. Katrine Wiedemanns opsætning skulle have spillet i starten af 2020, men blev, ligesom så mange andre forestillinger, Coronaaflyst. Der er en næsten konspiratorisk ironi i, at teatrene i London også var plaget af lange nedlukninger på grund af pest i begyndelsen af 1600-tallet, hvor Kong Lear havde premiere i 1606. Det var et turbulent år i England, hvor en flok katolikker var lige ved at sprænge parlamentet, Kong James den Første og hans gravide danske hustru, Anne, i luften, og hvor Christian den Fjerde var på diplomatisk statsbesøg og drikke de ellers nogenlunde sobre englændere ned ad stolene.
Hvad Shakespeare tænkte om Gunpowder-plottet, kan vi kun gætte os til, men det er ikke desto mindre den problematik, der sætter Kong Lear i gang: hvad er et kongerige uden en konge? Ligesom mange andre af Shakespeares kongedramaer handler Kong Lear om magt og hævn, nærmere bestemt om Kong Lear (Jens Jørn Spottag), der beslutter, at det er tid til at dele Storbritannien i tre dele til sine døtre, Goneril (Mette Døssing), Regan (Rikke Lylloff) o
