Print artikel

Årets ti bedst anmeldte bøger

Sådan skrev en drilsk Søren Kierkegaard om H. C. Andersens 'Kun en spillemand' i 1837. Anmeldelsen var 90 sider lang.
Anbefaling
27.12.19
Vi har læst og anmeldt bunkevis af bøger i 2019. Der er simpelthen udkommet så meget godt! Her får du et udpluk af dem, vi syntes allerbedst om.

Vibeke Grønfeldt, Opdagelsen, Forlaget Virkelig. Anmeldt af Felix Rothstein.

Vibeke Grønfeldts robinsonade om eneboerdrengen, der får navnet Hans, er en knusende god roman, hvor sprogets mislyde klinger krystalklart, mens plottet kryber fremad med lynets hast.

Mark Fisher, k-punk, Watkins Media. Anmeldt af Mikkel Thulstrup.

Det kan virke grænseoverskridende at åbne Fishers værk gennem det dunkle lys fra selvmordet og de depressioner, der hjemsøgte ham gennem det meste af livet. Men det, der gør hans tekster så stærke er en evne og vilje til at skrive ærligt og indfølt om egne lidelser og samtidig insistere på, at de ikke udelukkende er en personlig udfordring. Depressionen er kollektiv.

Simone de Beauvoir, Det andet køn, Gyldendal. Anmeldt af Rosa Skytt Burr.

Simone de Beauvoir er stadig ligeså intelligent, skarp og uhyggeligt relevant i 2019 som i 1949. Hovedværket Det andet køn er mere relevant end nogensinde.

Thomas Mann, Et upolitisk menneskes betragtninger, Multivers. Anmeldt af Katrine Maria Amann.

Thomas Manns konservative kampskrift Et upolitisk menneskes betragtninger fra Første Verdenskrig er langt om længe udkommet på dansk. Det er et kontroversielt krigsdefensorat på en bund af bitter broderfejde og ét af åndshistoriens uomgængelige værker.

Jens Kæmpe, Kunstens regler, Det københavnske forlag Cris og Guldmann. Anmeldt af Alexander Rich Henningsen.

Kunstens regler er en rigtig digterdigtsamling, der fremskriver en mærkeligt sammensat lykke. Et stykke eksistentialistisk litteratur fuld af frydefuldt skæv poesi og tis.

Kristian Bang Foss, Frank vender hjem, Gyldendal. Anmeldt af Mikkel Andersen.

Kristian Bang Foss træder skoene ud, og har i ’Frank vender hjem’ skrevet et gedigent bud på en samtidsroman fuld af overraskelser. Man tror, man kender folk, men det gør man så bare alligevel ikke.

Cecilie Lind, Mit barn, Gyldendal. Anmeldt af Lasse Skjold Bertelsen.

In medias pres lander vi i digtet midt i en fødsel med veer, skrig og et dødsønske forenet med længslen efter en epiduralblokade. Men der findes et liv efter fødslen, og Cecilie Lind skriver det helt ud.

Ocean Vuong, On Earth We’re Briefly Gorgeous, Penguin. Anmeldt af Sigrid Kraglund Adamsson.

Ocean Vuongs længe ventede debutroman er en bevægelse hen imod alt det, der får den menneskelige hjerne til at slå hårdknude.

Vladimir Nabokov, Pnin, Turbine. Anmeldt af Alexander Rich Henningsen.

I 'Pnin' skrev den hypervelformulerede Nabokov sig helt derind, hvor det for alvor gør ondt.

Hannah Arendt, Åndens liv, Klim. Anmeldt af Rosa Skytt Burr.

»Men hvad kan du bruge det til?« I sit sidste og desværre ufærdige hovedværk 'Åndens liv' slår Hannah Arendt et slag for den unyttige tænkning, der ikke er endnu en kompetence. Til gengæld mener hun også, at tænkningen er det eneste middel, vi har, imod ondskab.