Print artikel

Et øjebliks undtagelsestilstand på Vesterbro

Reportage
08.06.14
Når Distortion hvert år lægger vejen forbi Vesterbro, følger en bølge af glæde, vanvid, overmod og eufori i kølvandet - en undtagelsestilstand, som trækker håndbremsen på den danske dagligdag og dens normer. I hvert fald indtil klokken slår 22:00.

Klokken er passeret 21:00, og flere hundrede mennesker har stuvet sig sammen under den lavthængende sol foran Café Det Gule Hus på Istedgade. Den store menneskeskare synes at være i fare for at implodere fra presset af ivrige nytilkomne fra begge retninger i den smalle gade. Men panikken breder sig ikke. De fleste vugger og svajer blot i det urolige menneskehav og skifter indimellem fodstilling for at undgå at blive væltet omkuld og opslugt af mængden.

Man har stået der før. Fødderne kender dansen, og alle kender spillereglerne: Står du forrest, står du tæt. Alligevel spores panikslagne udbrud, da en gruppe på fem-seks personer danner en kile i midten af menneskemængden og pløjer sig ud mod periferien, mens de fejer folk til højre og venstre. I et øjeblik hersker der kaos, men så snart kilen er passeret, lukker menneskeskaren sig hurtigt om sig selv igen, og roen genoprettes.

På taget modsat caféen sidder et par tilskuere lænet op ad en husmur og betragter mylderet med en øl i hånden. Deroppe er der ingen kiler, men derimod albuerum og godt udsyn til den scene, som er bygget på et stillads oven på Café Det Gule Hus. Alles øjne er rettet mod denne scene, der snart indtages af tre karakteristiske herrer fra Albertslund med tre karakteristiske stemmebånd, når Suspekt rapper Distortion i sænk.

Power Rangers og snapbacks
Tre timer forinden er scenen en anden da New Wave-gruppen Too Young To Die (TYTD) kaster elektropop-bomber ud fra en lille scene på Sdr. Boulevard. Med Nordstrøm-stifteren Troels Holdt solidt plantet bag sin guitar, danser forsanger Erwin Thomas rundt i en vild ekstase foran et spredt publikum, der tydeligvis lige skal genfinde Distortion-rytmen fra aftenen forinden. TYTD gør dog, hvad de kan, og som koncerten skrider frem, stiger intensiteten både på scenen og blandt publikum. Dansen bliver vildere og mere ukontrolleret og en enkelt person klatrer op i et træ, som til dets uheld står placeret lige ved scenen. Det spinkle træ svajer faretruende under vægten, men holder alligevel stand koncerten igennem.

Menneskestormen er dog først lige startet, og hverken træer, biler eller bygninger kan vide sig sikre. På hele Sdr. Boulevard er scener plantet med 200 meters mellemrum, og foran hver eneste står et hav af mennesker, der opsuger de pumpende rytmer. På vej mod Halmtorvet er det umuligt ikke at trække på smilebåndet, når den ene rytme gradvist erstatter den næste, mens mennesker iført alt fra Power Rangers-kostumer til snap-backs sammenfletter et herligt kaotisk gadebillede.

Og folk lader sig rive med. På denne torsdag aften føles det som om, at måneders akkumuleret, indespærret dyreinstinkt endelig er løbet over, og nu flyder frit i Vesterbros gader. Der er glade miner over hele linjen efterhånden som gadebilledet fyldes med lyd og mennesker, og på Dybbølsgades tagtoppe danner personer mørke profiler i 5. sals højde imod den varme juni- himmel - et syn som på én gang fascinerer og forfærder. Det er som om, at hengemte urkræfter under Distortion siver ud gennem hverdagens plankeværk, og hensætter byen i en tilstand, der for en tid suspenderer normer og sund fornuft. Det er hæsblæsende og, om man vil det eller ej, forunderligt medrivende. 

Kinky Fætter
Tilbage på Café Det Gule Hus finder disse urkræfter et nyt kogepunkt. Suspekt har nu fundet vej til scenen, og Kinky Fætter har fået den tætte menneskemængde til at eksplodere. Alle står klemt fast af hinandens kroppe med den højre arm flagrende i vejret, mens der synges med på tekster, som er mere relaterbare for baggårdskatte end for størstedelen af de tilstedeværende. De fleste låner bare universet for en stund og lader sig rive med af stemingen, af lovløsheden og af friheden. Fra stilladset råber de tre Albertslund-drenge gang på gang ‘SU-!’ og gang på gang brøler publikum ‘-SPEKT!’ til svar som spartanske soldater til deres hærførere. På gaden flyder pisset som små søer i portene, og på tagene springer folk rundt, som var de udødelige. Storbyens junglelov finder dens klimaks lige her, akkompagneret af en pumpende bas.

Lige så kontant som denne bas pumper op igennem Vesterbros gader, lige så kontant lukker festen igen klokken 22:00, hvor folk langsomt atter spredes i alle retninger - til lejligheder, bodegaer og klubkroge, hvor festen igen bliver privat, mindre vanvittig og mere dansk. Et øjebliks undtagelsestilstand på Vesterbro er ovre, og på rekordtid bliver ordnen genoprettet; det er her, at Distortion spiller dens deltagere et sidste puds - for lige så løsrevet festen har været, og lige så meget man føler man har sat verden uopretteligt på den anden ende, så vågner man næste morgen op til et renere gadebillede, end da vanviddet begyndte.

Var det ikke for den dundrende hovedpine og den enerverende summen for ørerne, kunne man næste snydes til at tro, at det hele blot var en mærkelig drøm om et apokalyptisk København, man aldrig har set magen. Før til næste juni, naturligvis.