Helvede er et sted på jord

»I wanna see some titties!« lyder det fra den aldrende trommeslager Tommy Lee under Mötley Crües koncert på Copenhells største scene første aften. Det udløser grin og en hel del bare bryster fra publikum på storskærmene.

»This is great! I see man titties, I see lady titties, so I guess I don’t have to pull my dick out! «, råber Lee derefter bizart med reference til det berømte sex-tape med ekskonen Pamela Anderson. Man takker sin afgud og de modige nudister blandt publikum for at have undveget dén kugle.

Klicheerne står i kø på Copenhell. Både de omvandrende af slagsen, iført læderbukser, dødssminke og denimveste med påsyede bandlogoer, i kø til madboder med navne som Grill’ Em All, Falafhell og Crepes of The Beast. I lige så høj grad er det dog også selve beskrivelsen af festivalen og kulturen, der er omgærdet af klicheer. Hvor mange gange har man ikke hørt flosklen:»metalfans er faktisk de mest venlige«, men også ting som: »på Copenhell er der plads til alle« og »man kommer ud med dagligdagens frustrationer af at gå til metalkoncert«.

Som med alle klicheer er der selvfølgelig klangbunde af sandhed, men efter at have tilbragt fire dage