Print artikel

Dengang Einar blev til Lili

Lili Elbe født Einar Mogens Andreas Wegener (1882 - 1931) portrætteret af sin kone, maleren, Gerda Wegener.
Artikel
16.04.15
Hollywood har i det sidste stykke tid indtaget Københavns gader for at optage filmen The Danish Girl. Bag stjernestøvet gemmer sig en næsten ukendt pionerhistorie om en af verdens første transkønnede, Lili Elbe.

En kvindelig skikkelse i pink kjole sidder ved et træbord med grøn overflade. På bordet ligger et kortspil opstillet som en kabale. I hånden, som er malet en anelse kantet med mørke skygger, bærer kvinden hjerterdame. Kortet er tæt på modellens ansigt, som henslængt kigger ned i hjørnet af maleriet. En cigaret hænger ud af mundvigen. Højre ben er rolig slænget ind under det venstre, som støtter på stolen ved siden af. Fødderne er dækket af et par brune stiletter med lav hæl. Læggene er fremhævede, en anelse større end gennemsnittet. Håret er skåret i en skarp, kort 20’er frisure.

Beskrivelsen er af kunstneren Gerda Wegeners kendte maleri Hjerterdame fra 1928. Det forestiller hendes danske ægtefælle Einar Wegener, som senere blev transformeret til Lili Elbe. Det forestiller også verdenshistoriens første transkønnede, som skrev sine beretninger ned i bogen Fra mand til kvinde.

Beretninger, der er blevet kaldt »de transseksuelles bibel« af kønsforsker Dag Heede fra Syddansk Universitet.

»Det er en pionertekst. Fra mand til kvinde er verdenslitteraturens og verdenshistoriens første trans-memoirer. Men de blev også en slags brugsanvisning for, hvordan man skulle leve som transperson langt op i det 20. århundrede,« fortæller han.

I de forgangne uger har skaberne bag filmen The Danish Girl skiftet malerierne og beretningerne ud med gamle skibe, veteranbiler og fiskekasser, som har ledt tanker og sanser tilbage til starten af 1900-tallet. Elementerne har forvandlet dele af indre København til en filmkulisse. Og selvom settet har båret præg af et mange cifret millionbudget og prominente Oscar-stjerner som Eddie Redmayne, gemmer der sig bag stjernestøvet en interessant og næsten ukendt historie om Lili Elbes liv.

Dag Heede har skrevet flere afhandlinger om Lili Elbes fortælling, og han har ageret konsulent på filmen The Danish Girl. Ifølge Hede er der en grund til, at Hollywood vælger at kaste et milliardbudget i ryggen på en ellers ukendt fortælling om en af historiens første transkønnede.

»Der ligger en æstetisk og kunstnerisk fascination af kønsskifte i det hele taget. Jeg tror faktisk, at de transkønnede, hvad enten de vil det eller ej, på en eller anden måde er det 21. århundredes ultimative fascinationsobjekt.«

Hvem var Lili Elbe?

Lili Elbe blev født Einar Wegener i 1882 i Vejle. Som tyveårig rykker Einar Wegener til København for at studere på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han møder Gerda. De to bliver hurtigt gift, og ligeså hurtigt bliver de berygtet for deres særegne tilgang til seksualitet og kønsbegreber.

Einar Wegener er kendt for at optræde til karneval iført kjole og agere model for Gerda Wegeners kvindeportrætter. Gerda Wegener er kendt for at være indblandet i en række lesbiske skandaler. En kombination som det københavnske miljø ikke er klar til i starten af 1900-tallet. Derfor vælger parret at rykke til Paris i 1912, hvor frisindet er større.

I Paris får de kontakt til flere personer fra det seksuelt revolutionerende miljø i Berlin, som er stærkt i 1920’erne og 1930’erne. Da Einar Wegener beslutter sig for at være Lili Elbe i en mere permanent form, fører rejsen dem til Berlin. Nærmere betegnet til miljøet omkring den berømte læge Marcus Hirschfeld og hans Sexologiske Klinik. Netop tiden og geografien er her helt afgørende for Lili Elbes transformation.

»Det kunne kun ske i Tyskland. For det var der, der var det sexologiske miljø, det var der, der blev forsket og eksperimenteret. Berlin var simpelthen sexologiens hovedstad,« ifølge Heede.

Lili Elbe får foretaget en række kønsoperationer i Tyskland i starten af 1930’erne. Kaster man et kort blik på hendes nedskrevne beretninger, har hun et helt fast billede af, hvad der sker med hendes person under disse indgreb.

»Det er en meget radikalt opsplittet tekst. Altså der er ikke tale om en udvikling på nogen måde. Der er tale om, at det er to personer, der bor i samme krop,« fortæller Dag Heede.

I memoirerne beskriver Elbe det som »hans Dobbeltvæsens Hemmelighed«. En hemmelighed der består i, at Einar Wegener ligner og føler sig som en kvinde, men besidder mandlige kønsorganer. Da hun bliver opereret første gang, dør Einar Wegener derfor, og Lili Elbe bliver født. Desværre bliver det nye liv kortvarigt. Operationerne tager fysisk hårdt på Lili Elbes krop, og flere har kaldt operationerne for eksperimenter snarere end videnskab. Derfor dør hun kort tid efter. Det samme gør hendes historie.

der er sådan lidt Frankenstein over det

Historisk er der et stort spring fra 1930-ernes seksuelt frigjorte miljø i Berlin til nutidens Hollywood. At Hollywood vælger at portrættere Lili Elbe i dag, kan ses som en del af en større tendens, mener Tobias Raun, forsker i køn og medier ved Roskilde Universitet. Raun mener, at man siden 1990’erne har set flere og flere transkønnede blive portrætteret i medierne.

»Jeg synes virkelig, der er sket et boom inden for de sidste fem år, især med et ryk her inden for de sidste par år også,« fortæller han.

Ud over den aktuelle The Danish Girl, kan der føjes en række andre eksempler til listen. Amazons serie Transparent, hvor en pensioneret historieprofessor pludselig skifter jakkesættene ud med farverige kjoler, filmen Transamerica hvor man følger en mands transformation til kvinde og den virkelige transkvinde Laverne Cox, som spiller trans-frisøren i Orange Is The New Black.

Ifølge Tobias Raun skyldes den øgede opmærksomhed  – ikke kun i populærkulturen men også i journalistiske medier – blandt andet de transkønnedes evne til at mobilisere sig. 

»Internettet har givet mulighed for, at transkønnede kan forbinde sig med hinanden og mobilisere sig. Men også for, at de kan repræsentere sig selv på en anden måde. Altså gøre sig synlige – både for hinanden men også selvfølgelig overfor en omverden,« forklarer han.

Transkroppen som den moderne Frankenstein

De mange historier om transkønnede har en ting til fælles; de bliver alle fortalt med en vis form for sensation og fascination. Akkurat som Lili Elbe blev set på som en outsider og en freak i 1930’ernes Europa. Derfor kalder Heede indledningsvist i denne artikel transkønnede for det 21. århundredes fascinationsobjekt.

»Der er så mange af tidens aktuelle strømninger, der i og for sig indlejrer sig i transkroppen. Altså der er noget science- fiction, der er fremtidsforestillinger, der er sådan lidt Frankenstein over det - det her med at vi kan skabe det køn, vi har lyst til,« fortæller Dag Heede.

Analogien om Frankenstein er vidt udbredt hos kønsteoretikerne herhjemme. Også Tobias Raun kalder transkroppen for »den moderne Frankenstein«. Men  sammenligningen stammer fra den amerikanske transteoretiker og professor Susan Strykers My Words to Victor Frankenstein above the Village of Chamounix: Performing Transgender Rage fra 1994. Stryker er selv transkvinde og fandt mening i Frankensteins monsters vrede som en parafrase over den vrede, man kan føle som transkønnet.

Ligesom fortællingen om Frankenstein fascinerer ved at skabe kunstigt liv på bedste science fiction vis, fascinerer transkønnede ved at kunne ændre biologisk på deres køn.

»Det, som man er optaget af, eller det, som fascinationen går på, er transformationen. Der bliver de transkønnede symbolet på den ultimative identitetstransformation eller kropstransformation,« siger Tobias Raun.

Fascination af transkønnede handler ikke kun om, at man ser et par maskuline lægge i en pink kjole. Det handler også om, at transkønnede bliver et symbol på nogle af de problematikker, der er i vores samfund.

»Jeg tror, at de her grænsedragninger, som er meget mere svære at tage i dag, bliver manifesteret i sådan en figur som transkroppen. Altså den blander teknologi og kropslighed på en måde, som fascinerer på en lang række andre områder, som ikke kun har noget med køn at gøre,« forklarer Dag Heede.

Om The Danish Girl kommer til at tegne et mere nuanceret og mindre sensationsbetonet billede af Lili Elbe og andre transkønnede er tvivlsomt. Og beder man de to forskere se i krystalkuglen, forudser de en fortælling på linje med Frankenstein-fascinationen. Alligevel har den allerede nu formået af sætte en efterspurgt og mangelfuld debat om transkønnede under luppen. Resten af resultatet må man vente med at se til november, hvor filmen er sat til at have premiere.