Kort og godt
Vi kunne sikkert lære meget af finnerne herhjemme. Om trafiksikkerhed, uddannelsespolitik, lakrids osv. Vi kunne også lære en hel del af den finske filmkultur. Ikke mindst når det kommer til kortfilmen, denne elastiske længde- og formangivelse, der i dansk kontekst hovedsageligt har status som springbræt for unge filmskabere, der drømmer om at træde ind i ”den rigtige branche”, hvor de ”rigtige film”, altså spillefilmene, bliver finansieret og produceret. Det kan man dårligt fortænke for mange i, men af denne årsag har en overvejende anpart af danske kortfilm - som man kan se på festivaler som OFF i Odense og Filmskolens nye Generation eller streame via Ekko Shortlists platform - samme karakter som den overvejende anpart af danske spillefilm.
Det er forskellige versioneringer af det velkendte danske socialrealistiske karakterudviklingsdrama, bare presset ned på 30 minutter plus minus, med færre locations, mindre kendte skuespillere og et produktionsmiljø præget af frivillige arbejdsgange, drevet af passion for kunstformen, ingen tvivl, men også af udsigten til et løft af CV'et og en fod indenfor. Det er med kortfilmen, at du beviser, at du kan realisere en miniudgave af d
