Substantivernes digter

»Mulige plantenavne:// liden grødbug/ stinkende prikfod/ klamrende gøgevinge/ storskællet haretarm/ surpelset odderurt/ sløset byldevikke/ kæmpe busse«.

Sådan lyder et typisk Birgitte Krogsbøll-digt og har gjort det siden begyndelsen med et højdepunkt i dyr med næb ordnet efter antal vinger (2013). Birgitte Krogsbøll er substantivernes digter; ligesom hos Sten Kaalø består hendes digte ofte af ordlister og ikke andet, for mere behøver man ikke at sige end: » vand/ gær/ mel// tid/ salt/ brød// korn/ sten/ skal/ kerne// hud/ isse/ knogle/ hjerne// skorpe/ varme/ vand «.

Eller: » og koste og river/ og pensler og børster/ og kamme! og gafler!/ og nåle/ og pinde/ og lanser!// og fyr/ og tårne/ og møller!// og save og knive/ og høvle og spatler/ og mejsler!/ og bor! «

Men i værn ly læhegn sker der noget nyt. Ikke kun fordi Ukrainekrigen sniger sig ind i ordli