Dette er ikke wellness
Det vælter i denne tid ind med nye selvhjælpsbøger. Bøger, der vil hjælpe en med at udvikle sig selv, til at blive et bedre menneske, der kan leve friere, blive mere effektiv, blive lykkeligere. De fleste bliver skrevet med en form for utilitaristisk nytteetik som forbillede, hvor tanken er, at hvis man blot opdrages til de rigtige, nyttige principper, får man et godt liv. Et godt liv defineret ud fra parametrene yoga, kildevæld og stenalderkost. Det bliver lidt kedeligt. Læst med moderne øjne skriver Camus også selvhjælpslitteratur, men i modsætning til bøgerne om spelt og smoothie-kure, er hans dundrende prosa befriende at læse. Bogen er da også blevet til under lidt mere dramatiske omstændigheder, nemlig Anden Verdenskrig, og det kan mærkes. Camus vil ikke afdække, hvordan du bliver et nyttigt individ, men hvordan du kan komme til at se tilværelsens absurditet. Sisyfos-myten fortæller ganske enkelt om, hvordan Camus mener man bør leve for at erkende dette.
Menneskets problem er dets evige søgen efter mening, når der nu siden religionernes fald slet ikke er nogen mening. I religionen er meningen med livet, at ens sjæl lever videre efter døden, men for det ateisti
