Litterær mikropolitik

»Jeg hævner mig på mig selv for Stella, det er sandheden, og det er også helt i orden sådan, hvor meget jeg end stritter imod.« Således bekender fortælleren i begyndelsen af Vi dræber Stella.

Romanen – som oprindeligt udkom i 1958 – er formet som én lang bevidsthedsstrøm, hvor den 40-årige Anna, gift med Richard og mor til to, forsøger at nedskrive det forløb, der ledte til den 19-årige Stellas død.

Stella bor som uvelkommen gæst hos Anna og Richard og til gene for hele husholdningen, indtil Richard forfører og senere dropper hende, hvilket får den unge pige til at løbe ud foran en lastbil.

Anna er »nødt til at skrive« historien ned, ikke for at undskylde sig selv – tværtimod – men for at forstå volden i den ”orden” hun og hendes familie er en del af. Hun har dog kun to dage til rådighed, da »Richard har taget børnene med ud til sin mor for at tilbringe weekenden