Marokkansk blues
Man kunne passende sætte rockoperaen Starmania på som soundtrack til læsningen af Jeg bærer ilden. Starmania foregår i storbyen Monopolis, en allegori over Paris, og fungerer som et prisme for Slimanis univers.
Jeg bærer ilden er befolket af medlemmer af familien Belhaj. De er visionære og hårdtarbejdende, men plaget af ensomhed og en gennemgående fornemmelse af ikke at høre til. De bærer ilden: drømme, ambitioner og fremskridtshåb, både for sig selv og for nationen Marokko.
Romanens hovedperson, Mia Daoud, er datter af Mehdi, først højtstående embedsmand, siden bankdirektør (der bliver beskyldt for korruption og fængslet), og Aisha, gynækolog med patienter fra alle samfundslag. Familien bor i Rabat, og Mia og hendes lillesøster Inès vokser op i et privilegeret, fransksproget miljø.
Mia hader sin smukke lillesøster Inès som pesten og hersker brutalt over den hengivne søster. I et barndomsminde opfører døtrene et teaterstykke for forældrene. Mia er instruktør og forlanger, at Inès lærer Starmania udenad, og at hun synger Le Blues du businessman. Tårerne står i øjnene på deres far.
Ligesom fyren Ziggy,
