Den første, den største, den eneste kærlighed
Ubetalelig glæde og afgrundsdyb fortvivlelse. Den første store kærlighed er ofte en bittersød erfaring. Også i britisk-irske Seán Hewitts debutroman Mod himlen, hvor hovedpersonen James fortæller om mødet med den eneste ene i en lille nordengelsk landsby.
På sin mælkerute gennem byen møder 16-årige James en dag Luke, som bliver omdrejningspunktet for hans liv de næste mange måneder. James er kort tid inden sprunget ud som homoseksuel og går gennem dagene med et begær, der dag for dag vokser sig større, men som ud over småforelskelser hist og her endnu ikke har fundet sit faste fikspunkt.
Det får det med Luke, og romanen er én lang historie om James’ til tider lidt kejtede forsøg på at komme ham nærmere. James efterlades i åndeløs ophidselse af selv den mindste berøring eller kommentar fra Luke, og han kastes helt ned i afgrunden af jalousi, når Luke slår armene om andre end ham. Men er Luke overhovedet homoseksuel? Og vil Luke også have Jame
