Kulturelt diplomati

For os til stede føltes det i hvert fald som et slags nybrud, da den nigerianske popstjerne Burna Boy indtog Orange Scene på Roskilde Festival en sommernat i 2023. Fremmødet og fællessangvolumen kunne måske ikke helt måle sig med nogle internationale popsværvægtere, der de seneste år har spillet på samme scene. Bruno Mars, Dua Lipa, Rihanna osv., men alligevel: En kunstner fra det afrikanske kontinent har vel sjældent spillet en større koncert på dansk grund?

Storhed ikke kun i headlinerstatus, sceneareal og publikumsantal (der trods alt skulle tælles i titusinder), men også i det emotionelle spænd i Burna Boys vokalpræstation og indlevelse, antallet af musikere på scenen, og ikke mindst mængden af musikalske øjeblikke, der skabte den form for kollektive ekstase, som er forbeholdt netop de største stadionkoncerter.

Koncerten var også et udtryk for flere bevægelser i den moderne globale popsfære: Udfordringen af den amerikanske/britiske dominans, mod en tiltagende mainstream-tolerance over for musikalske udtryk, der har en forankring i lokale folketraditioner, mod disse traditioners sammensmeltning med en standardiseret, vestligt forankret popprodukt