Print artikel

Iranske kurdere vil genstarte væbnet kamp

Det kurdiske nytår, newroz, og en del af den kurdiske mytologi handler om oprøret mod tyrannen Zuhak i nutides Iran. Men netop Iran har været fraværende i den kurdiske vækkelse, der er gået hen over Mellemøsten – i hvert fald indtil nu. Illustration: CC
Reportage
22.06.16
Efter 20 år med fredelig kamp, har de iranske kurdere mistet tålmodigheden og vil »forsvare sig selv igen«. Også kurdere i Danmark melder sig klar til kamp.

»Hele verden taler om kurderne i Syrien, Irak og Tyrkiet, mens vi er glemte. Som en kurder vil jeg også kræve mine rettigheder af Iran, der har besat en del af mit land«

Sådan lyder det fra Dilniya Sineyi, en ung kurdisk kvinde fra Iran. Hun er guerilla, eller peshmerga, for Kurdistans Demokratiske Parti-Iran (PDKI). Partiet har lejre i byen Koya i Iraks Kurdistan Region (KRG), hvor blandt andet Sineyi modtager militærtræning og gøres klar til eventuel kamp mod det iranske præstestyre. En front i den opblussede kamp for autonomi, som i de seneste måneder og år har sat kurderne i toppen af en international nyhedsdagsorden, men hvor Iran indtil videre er gået under radaren.

Det betyder imidlertid langt fra, at det kurdiske spørgsmål ikke præger Iran. Flere iransk-kurdiske partier har imidlertid på illegal vis sendt deres peshmerga ind i Iran. 13. juni i år meddelte iranske medier, at sikkerhedsstyrker havde dræbt fem kurdiske partisaner. Sidste måned blev flere iranske soldater meldt dræbt i sammenstød med peshmerga i kurdiske landsbyer i Vestiran.

Der bor omkring otte millioner kurdere i Iran. Kurderne har ikke ret til at danne deres egne politiske partier i landet. Derudover nægtes de retten til at studere deres eget sprog på offentlige skoler. Flere gange har kurdiske partier, der kræver selvstyre, været i væbnet kamp mod det iranske regime.

Det ældste og formentlig også største af partierne, PDKI, har dog siden 1996 indstillet den væbnede kamp. Det skete efter, at dets kadrer flygtede til KRG. Til gengæld for at få lov at bo der, krævede de irakisk-kurdiske værter, at de iranske kurdere ikke skulle angribe Iran fra KRG’s territorium.

»Vi ville ikke angribe Iran fra KRG og dermed give det iranske regime en undskyldning for at skade KRG via gengældelsesangreb«, siger Rostam Jahangiri, højtstående medlem af politbureauet for PDKI.

 

Vi ville ønske, at der var demokrati og frihed, men der er der bare ikke i Iran. Hvor længe skal vi vente på at få vores rettigheder?

Ifølge Hassan Sharafi, vicegeneralsekretær i PDKI, kræver de iranske kurdere kulturelt selvstyre.

»Vi ønsker et demokratisk Iran, hvor alle minoriteter i et føderalt system kan nyde deres sproglige, kulturelle og regionale rettigheder,« siger han.

’Skaber problemer’

Det er imidlertid en linje, som er sværere og sværere at holde fast i, efterhånden som den militante linje bliver mere og mere fremherskende i nabolandene – og til en vis grad med succes, i hvert fald i Syrien. Kurderne i lejren Koya ser ingen udsigter i den nuværende linje og vil derfor prøve andre veje.

»Vi ville ønske, at der var demokrati og frihed, men der er der bare ikke i Iran. Hvor længe skal vi vente på at få vores rettigheder?« spørger Sharafi.

Jahangiri forklarer, at partiet sender dets peshmerga illegalt ind i Iran for at udbrede propaganda.

»De skal organisere folket. Hvis de bliver angrebet af iranske tropper, vil de forsvare sig selv.«

Fra de irakisk-kurdiske myndigheder hedder det, at de ikke ønsker, at »PDKI skaber problemer for os« ved at angribe Iran fra dets territorium, som Ali Awni, ledende medlem af regeringspartiet Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) siger.

»Vi opfordrer de iranske kurdere til at løse deres problem med Teheran via dialog,« siger Awni.

Hertil understreger Jahangiri, at PDKI’s peshmerga skal foretage dets operationer inde på iransk territorium og ikke angribe præstestyret fra irakisk-kurdisk territorium.

Til det siger Awni.

»Jamen, så det er op til Iran at kontrollere deres egne grænse. Det er ikke vores opgave.«

Vil udnytte international sympati for kurdere

Når de iranske kurdere netop nu sender bevæbnede peshmerga ind i Iran, hænger det ifølge Vager Saadullah, freelancejournalist i KRG og ekspert i iransk-kurdiske forhold, sammen med, at de er inspirerede af deres fæller i Syrien, Irak og Tyrkiet. Især i Syrien og Irak trækker kurderne, der allerede har selvstyre, internationale overskrifter med kampen mod Islamisk Stat (IS).

»I Tyrkiet kæmper kurderne for deres frihed, i Syrien og Irak kæmper de mod IS og administrerer deres regioner, mens de iranske kurdere er tavse,« siger Saadullah.

»Derfor vurderer de iranske kurdere i KRG nu, at de vil få mere støtte fra vestlige samfund, hvis de genstarter kampen mod Iran. For kurdernes kamp mod IS har gjort dem mere populære verden over.«

Desuden får de iransk-kurdiske partier ifølge Saadullah blod på tanden af en masseopstandelse i maj sidste år. Dengang begik en 25-årig kvinde, Farinaz Khosrawani angiveligt selvmord ved at kaste sig ned fra 4. sal fra et hotel i byen Mahabad i den kurdiske del af Iran. Ifølge lokale folk kastede Khosrawani sig ud fra hotellet for at undgå at blive voldtaget af mænd fra den iranske efterretningstjeneste. Tusindvis af kurdere gik på gaden for at protestere mod Khosrawani’s død.

»Folket viste, at det var klar til at gå imod regimet,« siger Saadullah.

Står det til eksperten, vil kurderne i Iran tilslutte sig peshmerga, der kommer ind fra KRG.

»Kurderne i Iran er meget nationalistiske,« fortæller han og henviser til, at den første kurdiske republik netop blev udråbt i Iran.

Republikken, kendt som ”Kurdistans Folkerepublik”, blev udråbt i januar 1946 i byen Mahabad og ophørte med at eksistere 11 måneder senere, da iranske tropper invaderede republikken.

Nationalismen kommer også til udtryk ved, at mange iranske kurdere kæmper med kurdiske militser i Tyrkiet og Syrien for henholdsvis Kurdistans Arbejderparti (PKK) og Folkets Forsvarsenheder (YPG), der menes at være tilknyttet førstnævnte. PKK – og især dens iranske afdeling, Partiet For et Frit Liv i Kurdistan (PJAK) – anses for at være en konkurrent til PDKI.

»Hvis PDKI genstarter den væbnede kamp, kan de få de unge tilbage til partiet, fremfor at de skal over til PKK i Tyrkiet eller YPG i Syrien« forklarer Saadullah.

De iranske kurderes ståsted i det regionale geopolitiske spil, har også en rolle for PDKI’s beslutning om at tage tilbage til Iran, mener Saadullah.

For mange kurdere udenfor PKK er overbeviste om, at da Iran i 2011 indgik våbenhvile med PJAK, og da PKK’s angivelig syriske afdeling Demokratisk Enhedsparti (PYD) i juni 2012 overtog kontrollen med Nordsyriens kurdiske områder, kendt som Rojava, så var det en del af en hemmelig aftale mellem PKK og den shiamuslimske akse, ledet af Iran. Syriens præsident Bashar al-Assad gav i juni 2012 – med accept fra Iran – Nordsyrien til PKK/PYD, som til gengæld skulle holde området udenfor oprøret mod den syriske leder, ifølge denne teori.

»Siden PYD overtog Rojava, har de oprindelige syrisk-kurdiske partier ikke rigtig fået lov til at komme ind i Rojava og operere,« siger Saadullah.

I juni 2014 kritiserede Human Rights Watch (HRW) PYD for ikke at tolerere andre kurdiske partier, som ofte ikke får lov at komme ind fra KRG og hvis politikere forfølges.

»Så nu vil PDKI ikke risikere, at det, der skete i Rojava, også sker mod dem i iransk Kurdistan; Nemlig at Iran overlader området til PKK, som så ikke lader PDKI komme ind fra KRG,« lyder det fra eksperten. »Derfor sender PDKI peshmerga ind i Iran nu, før det er for sent.«

I maj sidste år blev en peshmerga fra PDKI dræbt af en PKK-guerilla i byen Kelashin i grænselandet mellem irakisk og iransk Kurdistan. Ifølge PDKI fandt episoden sted, da deres peshmerga forsøgte at komme ind i de kurdiske områder i Iran. Dermed var det netop en bekræftelse af, at PKK/PJAK arbejder sammen med det iranske præstestyre og forsøger at holde PDKI ude. En anklage som PKK/PJAK afviser.

Dansk kurder: Jeg er klar

I Hornslet i Midtjylland melder 51-årige Jamshid Khosrawi, en af PDKI’s ansvarlige i Danmark, sig klar til at tage af sted. Han har som et par andre danske kurdere i alderen 25 til 51 år skrevet sit navn op på en liste over folk, der er »parate«.

»Hvis mit parti finder det nødvendigt, så vil jeg tage af sted,« siger Khosrawi, der er tidligere peshmerga.

Han har i 32 år været medlem af PDKI og siden 1996 boet i Danmark.

»Iran krænker vores menneskerettigheder. Det vil vi ikke acceptere,« siger den danske kurder.

Indtil videre er det flere gange kommet til sammenstød mellem iranske tropper og iransk-kurdiske peshmerga, hvor flere fra begge parter har mistet livet.

At peshmerga genstarter en væbnet kamp mod præstestyret er ingen garanti for, at kurderne får flere rettigheder, erkender PDKI’s vicegeneralsekretær, Sharafi. Men drømmen om kurdisk selvbestemmelse lever videre.

»Jeg er sikker på, at vi en dag når målet om kurdisk frihed,« siger Sharafi. »Måske bliver det en selvstyrende region indenfor Irans grænser, måske en selvstændig stat. Men frihed, det får vi.«