Print artikel

Den usandsynlige IS-kriger

I ruinerne i Kobane har mange IS-folk mødt deres endelige, faktisk også kurdiske som IS-lederen Abu Khattab al-Kurdi, der i Kobane kæmpede imod de lokale kurdiske milister – og blev dræbt. Foto: Tobias Havmand
Reportage
25.07.16
Den mest markante slagstyrke imod Islamisk Stats fremmarch er kurderne, både i Irak og Syrien. Alligevel udgør kurderne også en markant minoritet i den esktreme gruppers rækker, og en stor del af de danske IS-folk er kurdere. Hvorfor egentlig det?

Efter at flere familiefædre fra Københavns vestegn med kurdiske rødder har fortalt, at de frygter, at deres forsvundne døtre har tilsluttet sig terrorgruppen Islamisk Stat (IS), er der kommet fokus på det faktum, at også kurdere tilslutter sig den islamistiske organisation.

Det kommer ikke bag på oberstløjtnant Fariq Rashid Kestay, der er stationeret i byen Sinjar i det nordvestlige Irak, hvor han fører krig mod IS.

»Vi hører ofte IS-terroristerne tale kurdisk med hinanden i de opsnappede radiomeddelelser,« siger Kestay.

Normalt forbinder de fleste kurderne med kampen mod IS. Men der formodes at være tusinder af kurdere i den islamistiske organisation.

Ifølge Mariwan Naqshbandi fra det irakisk-kurdiske selvstyres Ministerium for Religiøse Affærer, tilsluttede 500 kurdiske unge mellem 13 og 25 år fra Irak sig IS imellem 2013 og 2014. 600 er kurdere Iran og 800 kurdere fra Tyrkiet.

En af de kendte kurdere i IS, var Abu Khattab al-Kurdi, der var en af IS’ topkommandanter under slaget om den syrisk-kurdiske by Kobanê i efteråret 2014.

En anden kendt var den 25-årige fodboldmålmand, kurdiske Kiwan Mohammed, der meldte sig under IS’ faner, tog til Kobanê i 2014, og blev dræbt der.

Næsten alle dansk-kurdiske syriensfarere kommer fra samme by

Derudover er der så kurderne fra Danmark. RT, der normalt boede på Nørrebro, men den 7. december 2015 blev dræbt i et amerikansk droneangreb mod IS-højborgen byen Raqqa, var kurder fra Irak. HC, der ved retten i Glostrup den 25. juni 2016 blev idømt syv års fængsel for at lade sig hverve af IS, og VS, der ved en aktion i april 2016 blev anholdt, er begge kurdere fra Tyrkiet.

De dansk-kurdiske IS-militante består i langt de fleste tilfælde af tyrkiske kurdere, en nu afdød iransk-kurder og to irakiske kurdere, hvoraf den ene er død. Samtlige tyrkisk-kurdiske IS’ere fra Danmark kommer fra provinsen Konya i Vesttyrkiet.

Irfan Ucar, der er journalist i Tyrkiet, henviser til, at Konya ofte kaldes for ”Tyrkiets mest religiøse provins”, og at nestor for politisk islam i landet, Necmettin Erbakan, der ville udfordre Tyrkiets verdslige lovgivning, altid fik mange stemmer i Konya.

»Konya er en utrolig konservativ og religiøs by, hvor de sekulære værdier aldrig har slået igennem.«

Mehmet Canbek, chefredaktør på den tyrkiske avis Yeni Urfa, er enig.

»IS tiltrækker rodløse kurdere ved at spille på, at IS ikke er imod kurdere som sådan, men kun imod ateister og kommunister. Der er Konya oplagt som rekrutteringskilde,« siger han med henvisning til Kurdistans Arbejderparti (PKK).

IS ligger i Syrien i krig med Folkets Forsvarsenheder (YPG), der er relateret til det tyrkisk-kurdiske PKK, der oprindeligt var marxistiske.

I dets månedsmagasin Dabiq omtaler IS konstant PKK og YPG som »vantro kommunister«, der »ikke repræsenterer de kurdiske muslimer.«

 

De sender et signal om, at ’Vi er alle sammen brødre og søstre i religionen og vi skal genskabe et kalifat for alle, uanset etnicitet’

Ifølge Halime Oguz, der er integrationsvejleder hos Københavns Kommune og selv stammer fra en kurdisk landsby i Konya og har arbejdet sammen med unge fra provinsen i Tyrkiet, spiller IS bevidst mere på religion, fremfor etnicitet, når de skal rekruttere unge kurdere.

»De sender et signal om, at ’Vi er alle sammen brødre og søstre i religionen og vi skal genskabe et kalifat for alle, uanset etnicitet.’«

Typisk bor kurderne i Tyrkiet østpå. Men for århundreder siden blev kurdere forflyttet til eller valgte selv at indvandre til den centrale del af landet, eksempelvis Konya. Dermed kom de også langt fra deres kurdiske rødder, blev assimileret ind i den tyrkiske kultur og er ikke så »etniske bevidste mere,« mener Oguz.

»IS udnytter netop det faktum, at mange kurdere fra Konya – inklusiv dem i Danmark – går mest op i religion, fremfor deres kurdiske etnicitet,« siger hun.

Fordel for IS at have kurdiske medlemmer

At have kurdere med ombord er en fordel for IS, fordi de kurdiske medlemmer kan ”fjendens”, altså de kurdiske PKK-, YPG- og Peshmerga-militsers sprog.

»IS kan derigennem aflytte de kurdiske militsers radiomeddelelser,« siger Canbek.

Laizer tilføjer:

»Det er en fordel for at IS, at de på den måde kan få kurdisk insider-viden, både i forhold til det lokale terræn, men også om centrale opholdssted,« siger Laizer.

Den islamistiske organisation forsøgte i 2014 at bruge dets kurdiske medlemmer til at infiltrere YPG i Syrien.  YPG opdagede dog IS-folkene, der var klædt ud i YPG-uniformer.

Generelt ønsker IS at brande sig som en stat for alle sunnierne. Og da kurderne for det meste også er sunni-muslimer, er de også oplagte for organisationen, ifølge Ceng Sagnic fra Moshe Dayan Center for Middle Eastern and African Studies i Tel Aviv.

»Kurdere og tyrkere er en rekrutteringskilde for organisationen, mens de shiitiske persere er udelukket,« siger han.

I takt med at IS mister terræn i Irak og Syrien og kampen mod peshmerga, PKK og YPG intensiveres, mister organisationen også kurdiske medlemmer, ifølge Naqshbandi fra det irakisk-kurdiske selvstyre.

Ifølge ham har mindst 150 irakiske kurdere trukket sig ud af IS og andre islamistiske grupper de seneste to år.

Om årsagen siger Naqshbandi, at da kurderne sluttede sig til IS, ønskede de at bekæmpe præsident Bashar al-Assads regime, men så skulle de istedet bekæmpe YPG.

»IS’ krig mod kurderne er en grund til, at de unge trækker sig ud,« siger Naqshbandi.