Den femte statsmagt

Lublin – »Fart på, ellers får vi ikke nogen siddepladser.«

Den 23-årige jurastuderende Michał Pastuszak tager overtøjet på mere eller mindre samtidig med, at han binder snørebånd. »Jeg gider ikke stå op under hele gudstjenesten,« vrisser han. 

Det gælder om at komme i god tid, hvis man skal sikre sig plads til søndagsgudstjeneste i Lublins domkirke. Det selvom gudstjenesten er nummer syv den dag. For i Polen tager man kirken seriøst.

Selvom Pastuzak mener, at han på det seneste ikke er kommet i kirken nok, har han en messefrekvens langt højere end nogen dansker på samme alder. Pastuszak går i kirke ugentligt ligesom de fleste af hans studievenner, og Bibelen ligger med bøjet ryg på hans natbord. At tro på Gud er nemlig fuldstændig selvfølgeligt i Polen. Men kirkens indflydelse begrænser sig ikke udelukkende til de polske borgeres kirkemønster. I Polen præger kirken borgernes holdning til værdispørgsmål meget direkte. Pastuszak vil eksempelvis ikke have sex før ægteskab, er i mod homovielser og for en begrænset adgang til abort. Alt sammen fordi det strider mod evangeliets ordlyd. Han stemmer på det nationalkonservative Lov og Retfærdighed (PiS), fordi