Print artikel

Den femte statsmagt

Reportage
02.06.16
I Polen spiller den katolske kirke en stor rolle i samfundet, både kulturelt og politisk. I vesteuropæiske øjne måske for stor. Men det er der en god grund til. Kirken er nemlig bolværk mod autoritære regimer fra øst og vesteuropæisk forræderi, mener professor.

Lublin – »Fart på, ellers får vi ikke nogen siddepladser.«

Den 23-årige jurastuderende Michał Pastuszak tager overtøjet på mere eller mindre samtidig med, at han binder snørebånd. »Jeg gider ikke stå op under hele gudstjenesten,« vrisser han. 

Det gælder om at komme i god tid, hvis man skal sikre sig plads til søndagsgudstjeneste i Lublins domkirke. Det selvom gudstjenesten er nummer syv den dag. For i Polen tager man kirken seriøst.

Selvom Pastuzak mener, at han på det seneste ikke er kommet i kirken nok, har han en messefrekvens langt højere end nogen dansker på samme alder. Pastuszak går i kirke ugentligt ligesom de fleste af hans studievenner, og Bibelen ligger med bøjet ryg på hans natbord. At tro på Gud er nemlig fuldstændig selvfølgeligt i Polen. Men kirkens indflydelse begrænser sig ikke udelukkende til de polske borgeres kirkemønster. I Polen præger kirken borgernes holdning til værdispørgsmål meget direkte. Pastuszak vil eksempelvis ikke have sex før ægteskab, er i mod homovielser og for en begrænset adgang til abort. Alt sammen fordi det strider mod evangeliets ordlyd. Han stemmer på det nationalkonservative Lov og Retfærdighed (PiS), fordi de forfølger traditionelle konservative kristne værdier, og fordi de vil reetablere Polen som vægtig spiller i Europa. Og i Lublin er Pastuszak ret gennemsnitlig.

Kirkens indflydelse

»Historisk set har kirken været tæt forbundet med staten, også politisk set,« forklarer Michał Zawislak, lektor på det Katolske Universitet i Lublin og ekspert i forholdet mellem staten og kirken i Polen. »De to sfærer, religion og stat, blev ved den polske stats grundlæggelse for cirka 1000 år siden uløseligt forbundet. Forbindelsen har hængt ved siden. Polakkernes tro har altid været den katolske,« forklarer han.

 

Der er ingen formelle bånd mellem PiS og den katolske kirke, men de har i stedet fælles sociale og politiske interesser. Kirken udnytter sin stærke sociale position til at ligge pres på politikerne. Den kan direkte mobilisere op mod tre millioner mennesker, hvilket betyder, at kirken kan være med til at afgøre præsident- og parlamentsvalg

Kirken og staten er formelt set to adskilte størrelser, og Polen har dermed ikke en statskirke som i Danmark. Men kirken fylder fortsat meget i det polske samfund. 90 procent af alle Polens 38 millioner indbyggere er katolikker. Det gør Polen til et af Europas mest religionshomogene lande. Til sammenligning dalede antallet af medlemmer af Folkekirken i Danmark til omkring 77 procent i januar 2016, og medlemsantallet ser forsat ud til at falde.

Den polske kirke er ikke kun samlingssted for religionsdyrkelse, kirken spiller også en konkret politisk rolle. Det ses blandt andet i den verserende polske debat om totalforbud mod abort, der vil give Polen lige så stramme abortregler som EU’s to andre katolske hardlinere, Irland og Malta.

Op mod 70 procent af befolkningen i Polen er i mod et totalforbud, men ønsker omvendt heller ikke, at nuværende regler slækkes. I dag er abort tilladt, hvis fosteret er misdannet, eller hvis kvinden er blevet gravid på grund af incest eller voldtægt. Men trods de folkelige protester, ønsker det nuværende regeringsparti Lov og Retfærdighed at imødekomme den katolske kirkes ideal om et totalforbud.

»Der er ingen formelle bånd mellem PiS og den katolske kirke, men de har i stedet fælles sociale og politiske interesser. Kirken udnytter sin stærke sociale position til at ligge pres på politikerne. Den kan direkte mobilisere op mod tre millioner mennesker, hvilket betyder, at kirken kan være med til at afgøre præsident- og parlamentsvalg. Et parti, der ønsker kirkens støtte, skal tænke meget nøje over eventuel kirkekritisk politik. Antiklerikale og antireligiøse partier kan ikke regne med kirkens opbakning. Men det betyder ikke, at medlemmerne af parlamentet aldrig stemmer i mod tankerne i evangeliet,« siger Zawislak.

 

Kirken har altid støttet ønsket om et uafhængigt Polen og var i under kommunismen kompromisløs overfor det kommunistiske styre. Mange gejstlige blev slået ihjel på den konto

Kirkens politiske indflydelse har i en årrække været faldende, men grundet Lov og Retfærdigheds absolutte flertal i parlamentet er udviklingen blevet vendt. Ud over en sandsynlig stramning af abortreglerne, går partiet ind for traditionelle familieformer, og har i flere omgange udtalt sig skeptisk overfor homoseksuelle. Den konservative drejning, der til dels kan tilskrives partiets religiøse overbevisning, strider mod det liberale EU-projekt.

Bastion for frihed

Men skepsissen overfor kirkens politiske rolle i det sjettestørste medlem af Unionen, vidner om en verdensfjern vesteuropæisk virkelighedsforståelse, der ikke tager Polens moderne historie i betragtning, siger Zawislak:

»Kirken har altid støttet ønsket om et uafhængigt Polen og var i under kommunismen kompromisløs overfor det kommunistiske styre. Mange gejstlige blev slået ihjel på den konto. Under Anden Verdenskrig, da den katolske kirke i Polen blev stillet overfor et ultimatum mellem at samarbejde med en af de to besættelsesmagter (Nazityskland eller Sovjetunionen red.), plæderede kirken også dengang for et frit Polen.«

Vesteuropa kan heller ikke sætte sig ind i, at Polen har en geografisk nærhed til en aggressiv fjende, der i øjeblikket rør på sig: Rusland. I Europas østlige grænseland betyder det, at kirken fortsat skal være en stor magtfaktor, for det er den eneste institution, der med sikkerhed vil arbejde for et frit Polen i tilfælde af, at Rusland atter besætter landet, som landet de facto gjorde under kommunismen, mener Zawislak. Han tror ikke, at polakkerne skal fæste deres lid til, at det vestlige Europa kommer Polen til undsætning, hvis sådan krisen først rammer Polen:

»I 1939 blev Polen forrådt af Frankrig og Storbritannien. Hvem siger det ikke vil ske igen. Dengang valgte de vestlige lande bekvemmelighed frem for sikkerhed. Ingen lande opbyggede en reel modstand mod Hitlers Tyskland. Polen mistede mange borgere i kampen for retfærdighed og fred, men ingen i Vesten slog for alvor nazisterne ihjel for deres forbrydelser. Vesten var tavs,« uddyber han.

Det oplevede trussel fra Rusland eksisterer ikke kun på Michał Zawislaks kontor. Polen mærker helt konkret, når Rusland spiller med musklerne. Udover, at Rusland er markant mere tilstede i luftrummet over Østersøen og omkring Baltikum, og dermed i Polens umiddelbare nærhed, bor over en million arbejdsimmigranter fra Ukraine lige nu i Polen. Selvom de fleste immigranter ikke direkte kommer på grund af krigen med Rusland, så forværrer konflikten østpå Ukraines økonomiske situation. Dermed stiger incitamentet for at tage til Polen for at søge lykken. I Lublin, Polens største by i det sydøstlige hjørne, cirka 120 kilomenter fra den Ukrainske grænse, kan ukrainernes tilstedeværelse tydeligt mærkes i gadebilledet og på byens mange universiteter.

Trofast til gudstjeneste

»Katolicismen i den polske udgave er en idé om en frihedskamp, også med livets som indsats,« bliver Zawislaks afsluttende bemærkning.

Det er dog ikke megen frihedskamp eller politisk podning fra prædikestole til den regulære søndagsmesse i Lublins domkirke. Her forkyndes evangeliet bare, ligesom i alle kristne gudstjenester verden over. Men mængden af tilhørere er lidt af et særsyn. Præsten står her overfor et menneskehav så stort, at det sandsynligvis ville få enhver dansk sognepræst til at blive grøn af misundelse, uagtet at misundelse er en synd i den kristne tro. Mennesker strømmer ind og stimler sammen under hvælvingen i domkirken. Alle spiddepladser er optaget, så stående fylder børn, unge og gamle hurtigt også kirkens tilstødende rum. Da messen starter kan man knap nok klemme en enkel gæst mere ind.

Messen denne søndag er en af de mere besøgte, fordi den ligger om aftenen, men den er ikke ekstraordinær. Alle ugens dage er det muligt at komme i kirke syv gange for at høre præsten forkynde evangeliet, og det benytter borgerne i Lublin sig af. Præsten har altid et stort antal mennesker at tale til. En mandag formiddag klokken tolv skal man således også lede efter en siddeplads i kirken på et af byens universiteter. Potentialet til at sprede ophøjede budskaber til et meget stor antal mennesker er med andre ord til stede, særligt her i den sydøstlige del af Polen, hvor en ugentlig gudstjeneste indgår som fast inventar hos 7 ud af 10. På landsplan går 4 ud af 10 polakker i kirke en gang om ugen. I 2008 viste en rundspørge, at kun 2,4 procent af danskerne gjorde det samme.  

Det er også her i det østlige Polen, at Lov og Retfærdighed står meget stærkt. Partiet fik ved parlamentsvalget d. 25. oktober sidste år over 45% af stemmerne i de fleste sydøstlige valgdistrikter, nogen steder over 50 procent. Partiet blev valgt ind i parlamentet med et landsgennemsnit på cirka 39%.

Den studerende Michał Pastuszak, der også stemmer på Lov og Retfærdighed, har lige akkurat fundet en plads på stolerækkerne. Han forklarer før prædiken går i gang, at han og vennerne også er trofaste kirkegængere, når de er ude i verdenen. Men selvom han efter danske standarder er endog meget trofast, så ville han gerne være i kirken oftere. For kirken er et moralsk kompas, der gør livet nemmere og hjælper med at træffe rigtige og gode beslutninger:

»Før i tiden, da jeg gik mere i kirke og generelt brugte meget mere af min tid på min religion, da var  alt meget nemmere. Jeg bad dagligt og læste biblen ret intensivt, og det gjorde mig godt. I de seneste par år er jeg desværre faldet lidt af på den, og mit liv er ikke så nemt som tidligere. Jeg lever generelt efter hvad kirken prædiker, men er ikke fysisk til stede lige så meget som engang. Men det er ved at være på tide, at jeg ændrer det. Det er bedre sådan.«

Ligesom at kirken hjælper Pastuszak på ret kurs, hjælper den også den polske stat til at træffe de bedste beslutninger. Men hvor Pastuszak bliver guidet gennem livet at Guds usynlige hånd, er kirken mere kontant overfor staten.

I april 2016 sagde chefredaktør for det progressive polske katolske tidsskrift Wiez, Zbigniew Nosowski, til den tyske avis Die Zeit, at de polske biskopper i dag udøver ret åbenlys religiøs prægning af staten. Eksempelvis med den sandsynlige sejr i debatten om abortstramningerne, har den fået endnu mere blod på tanden. I kirkens optik skal samfundet afspejle Bibelen. Og det er kirken, der har monopol på, hvordan de hellige ord skal forstås og implementeres i samfundet.

Nosowski fortæller til Die Zeit: »I den polske kirke er en higen efter tæt forbindelse med den statslige magt tydeligt genopstået. På ny er også længslen efter en situation, hvori kun et eneste bestemt politisk program anses som en samfundsmæssig afspejling af evangeliet«

Det er bredt anerkendt, at det moderne demokrati består af fire statsmagter: parlamentet, regeringen, domstolene og demokratiets vagthund, medierne. For Polen er det nok mere rammende at tale om fem. Kirken er svær at komme uden om.