Ressourceøkonomien gør sin entre

I Rio de Janeiro vil verdenssamfundet forsøge at reparere et system, der ikke virker godt nok.

Analyse

11.06.12

Vækst. Allerede inden begrebet er defineret er banen kridtet op. Det handler ikke om plantevækst, skægvækst eller vækst i livskvalitet. Det handler om økonomisk vækst. Og den slags, der bliver målt i BNP. Rio+20 kan dog markere et paradigmeskifte i måden hvorpå vi måler vækst og velstand.

Peter Bjerregaard

Juni måneds topmøde i Rio de Janeiro markerer 20 året for det første Earth Summit om bæredygtig udvikling. Dengang tiltrak topmødet en historisk medieopmærksomhed og udmundede i en række internationale konventioner om bæredygtighed, biodiversitet og klima. Sidstnævnte lagde bl.a. fundamentet til den institutionelle arkitektur for COP-processen, der i 1997 førte til Kyoto-protokollen, som udløber i slutningen af året.

Anderledes ser det ud forud for Rio+20. Af de godt 400 paragrafer i de 160 siders forhandlingstekst er der opnået enighed omkring 20. Og for at imødekomme risikoen for fiasko har FNs Conference on Sustainable Development (CSD), som arrangerer topmødet, lagt fem dages ekstra forhandlinger ind i slutningen af maj.

»Lad os være ærlige,« sagde CSDs generalsekretær Sha Zukang for nylig, »lige nu, er der meget lang vej til et fokuseret politisk dokument«. Men selvom det er svært at se lys for enden af forhandlingsbordet, så tegner der sig enighed omkring vigtigheden om at skabe en grøn økonomi.

Ifølge EU's Klimakommisær, Connie Hedegaard, så kræver det nuværende overforbrug af kritiske ressourcer, og stigende energi- og fødevareprise