Neoliberal relativisme eller hvordan fransk filosofi forårsagede Brexit
Jeg husker tydeligt den dag, Brexit-afstemningen blev afholdt. Jeg fulgte valget tæt i de britiske nyhedsmedier. Jeg havde en stille tillid til, at briterne ville vælge at forblive i EU, men udfaldet viste, hvor blind jeg og mange andre havde været.
Skæbnen ville, at Storbritannien skulle meldes ud af EU. Og det var bestemt ikke på grund af den voksende ulighed, den kapitalistiske maskines hærgen, eller de britiske politikeres dæmonisering af EU. Nej, til min overraskelse var det britiske folk simpelthen blevet forført af poststrukturalistisk teori.
Jeg husker tydeligt billederne af, hvordan folk stod i kø ved valgstederne i de forfaldne, de-industrialiserede byer. Jeg så, hvordan de alle var opslugt af farlige bøger som Simulacres et Simulation af Jean Baudrillard og Gender Trouble af Judith Butler. På gaden i Storbritannien den dag var der flere sider af poststrukturalistisk tænkning i hænderne på vælgerne, end der nogensinde var blevet trykt. Relativisterne havde overtaget og den franske filosofi blev ansvarlig for Brexit.
Denne fortælling om Brexit-afstemningen er ikke sand. Det er en såkaldt Alternative Fact. Men det synes allige
