Et kompromis mellem det gamle og det nye København
Jeg ankommer til den nye Bodega Konkylie på en februareftermiddag, der føles som den kunne slå rekord i gråhed. Byen er stadig rimelig vintertom, men på Frederiksborgvej i Nordvest står der store grupper mennesker ude på gaden. Først tror jeg, at der er kø, og bliver nervøs for, om jeg kan komme ind. Da jeg kommer tættere på, opdager jeg, at det selvfølgelig bare er rygere. Den nye beværtning er en bodega, men ikke brun. Det viser sig, at forbuddet mod rygningen indendørs gør, at værtshuset bløder ud på gaden. Der er en konstant strøm ind og ud ad døren. Folk står i grupper på udenfor og snakker muntert, som om det var sommer. Rygerne binder bodegaen sammen med resten af byen på en måde, der nærmest minder mig om at gå på en livlig gade i Paris en lun septemberaften. Men så slutter sammenligningen mellem den franske hovedstad og Nordvest vist også der.
Jeg har set en TV 2 Echo-video, som forklarer, at idéen til den nye bar startede, da en gruppe venner opdagede, at deres stamværtshus, Glashuset, skulle lukke. De tog sagen i egen hånd, og har selv renoveret og åbnet det nye etablissement. Med til historien hører dog, at den omtalte gruppe venner også driver pladeselskabet
