Kunst i maj
Entropia på den Frie Udstillingsbygning
FORDI den fine gamle bygning ved Østerport er fyldt op med græs fra den jyske hede og anden natur som en del af kunstneren Marianne Jørgensens praksis. Og fordi det netop er hende, der med dynamit har sprængt ordet LOVE ALLEY ind i en mark i sin evige afsøgen af udkant og urbanitet.
Marianne Jørgensen, Den Frie Udstillingsbygning, Kbh Ø, til 19.05
Every Day Matters på Faurschou Foundation
FORDI det er ret formfuldendt og på en måde bemærkelsesværdig udansk i sin feeling. Og især fordi der præsenteres en lang række kompetente internationale kunstnere (samt vores danske Christian Lemmerz), og så fordi det er et forholdsvist nyt sted, man skal have set (og forårsvejret er en god grund til at cykle helt til nordhavn).
Adel Abdessemed, Kader Attia, Yto Barrada, David Claerbout, Omer Fast, Shilpa Gupta, Emily Jacir, Christian Lemmerz, Liu Wei, Moataz Nasr, Rivane Neuenschwander, Gabriel Orozco, Damián Ortega, Raqs Media Collective, Faurschou Foundation, Kbh Ø, til 14.06