Print artikel

Førsteklasses videnskabsfjernsyn med mod på kulturkamp

Neil deGrasse Tyson formidler naturvidenskab med humor og charme.
Anbefaling
08.04.14
I 1980 startede astronomen Carl Sagan et nyt kapitel i amerikansk tv.. Med en ubestridt formidlingsevne nåede naturvidenskaben, gennem Sagans tv-programmer, ud til amerikanerne. I dag samler Neil deGrasse Tyson arven op i den seneste version af serien Cosmos, der både er fremragende fjernsyn og har valgt side i kulturkampen.

For nylig havde det amerikanske tv-program Cosmos: A Spacetime Odyssey premiere i Danmark på National Geographic Channel, under navnet Kosmos: En rejse i tid og rum. Omkring en måned efter premieren på amerikansk tv, har serien en bedømmelse på 9,6 stjerner ud af 10 på filmdatabasen IMDb, og har skabt fornyet røre i den tilsyneladende evige amerikanske diskussion om religion versus videnskab.

Med en karismatisk vært med nok pondus til at bære programmet på tværs af landegrænser, præsenteres inspirerende viden, fantastiske billeder, og forklaringer på universets mysterier, som vi alle kan forstå. En imponerende kombination, der efterlader seeren inspireret af videnskabens vidundere.

Kosmos er et videnskabeligt tv-program, der forsøger at nå vidt omkring inden for rammerne af, hvad gennemsnitsseeren kan kapere inden for 45 minutter. Samme format er anvendt af naturdokumentaristiske mastodonter som Jacques Cousteau og David Attenborough, men så stopper lighederne også her. I modsætning til f.eks. Cousteau, som fokuserede på havet, spænder Kosmos meget bredt ved at undersøge, stort set, samtlige dele af naturvidenskaben som vi kender den i dag. Serien giver en grundlæggende introduktion til alt, der kan forklares, fra de fjerneste galakser, til biologiens mindste detaljer. Men det er ikke kun seriens indhold, som er ekstravagant og interessant. Programmet rammer også ned i en stolt amerikansk tv-tradition for formidling af videnskab.

»If you wish to make an apple pie from scratch, you must first invent the universe«

Kosmos: En rejse i tid og rum er nemlig en opfølgning på populærvidenskabsserien af næsten samme navn, Cosmos: A Personal Voyage, som så dagens lys i 1980. A Personal Voyage var det mest sete program på den amerikanske public-service station, PBS, godt hjulpet på vej af seriens vært, astronomen Carl Sagan. En nærmest legendarisk figur i både amerikansk videnskabs- og tv-historie. Med Sagan blev muligheden for liv i rummet videnskabeligt præsenteret, naturvidenskaben af-akademiseret, og alle kunne være med – uanset hvor uoverskueligt emnet end måtte være.

Sagan opfordrede sine seere til at være nysgerrige, til at stille spørgsmål til alt, og til at tro på, at enhver kan blive videnskabsmand eller –kvinde. Det er ikke urimeligt at pege på Sagan som faderen til den amerikanske tradition for at formidle den tunge naturvidenskab til et bredt publikum. Sagan er især husket som et særligt formidlingstalent. Et talent der nåede enorme mængder af børn af unge gennem pædagogisk fremstilling og fortælleglæde. Sagan krediteres for at have inspireret en generation af unge til at tage deres første spæde skridt ind i videnskabens verden. Hans inspirerende one-liners lever videre som talemåder i USA, som eksempelvis ovenstående om æbletærter og universet, eller klassikeren »Somewhere, something incredible is waiting to be known«.

Bill Nye
Siden Sagan er den amerikanske formidlingsfakkel blevet båret videre af andre tv-personligheder. I 1990’erne var det Bill Nye som stod forrest kampen for at oplyse enhver om videnskabens vidunderlige verden. Fra 1993-98 stod Nye i spidsen for det Disney-producerede børneprogram Bill Nye the Science Guy, et program som, ligesom Carl Sagans Cosmos, blev vist på det offentlige Public Broadcasting System.

I februar i år kunne man følge med i en direkte debat mellem Nye og den australske kristne fundamentalist og fortaler for den kreationistiske forklaring på jordens oprindelse, Ken Ham. Debatten tog udgangspunkt i, hvorvidt guddommelig kreationisme er en tilstrækkelig oprindelsesforklaring eller om videnskaben har mere overbevisende svar, og kunne følges direkte på YouTube verden over. Debatten skabte enorm røre på flere af de store internet-communities, såsom Facebook, twitter og Reddit, men ikke kun som et resultat af debatten mellem videnskab og religion. Unge amerikanske collegestuderende i 20’erne er en betydelig del af disse fællesskaber, og netop det segment er vokset op med Bill Nye i stuen. Store dele af dem som tager del i debatten står ikke kun bag videnskabens argumentation over for den kreationistiske naturforklaring, men man står også bag Bill Nye.

 

»USA's fremmeste nørd«

En snefyldt dag i december 1975, tog en 17-årig afroamerikansk dreng fra New York bydelen Bronx til Ithaca, i delstaten New York. Han er inviteret derop af Carl Sagan, som samler drengen op på et busstoppested, og viser ham sit laboratorium på Cornell University. Sagan giver den unge dreng en signeret version af sin bog A Cosmic Connection, hvori han skriver: »For Neil Tyson. A future astronomer«.

Således er patos-toget ankommet til 2014 versionen af Kosmos, hvor den nye vært, Neil deGrasse Tyson, indleder med sin personlige historie om det første møde med Sagan. Der er bred enighed om, at ingen andre end Tyson - for nyligt udråbt til »USA's fremmeste nørd« - kommer tæt på Sagan i indsigt, viden og talent for formidling af naturvidenskab. Tyson selv er en respekteret astrofysiker, forfatter og leder af flere initiativer og forskningscentre med en karismatisk personlighed, der gebærder sig med åbenhed og humor omkring videnskab og samfund. Tyson er nærmest stamgæst på det populære satiriske politiske program The Colbert Report, samt en flittig producent af videnskabsvittige tweets på Twitter. Det er en enorm byrde at samle Sagans Kosmos-serie op, og forsøge at inspirere endnu en generation. Ikke desto mindre gør Tyson forsøget, og resultatet er, i bedste Sagan-ånd, pirrende og skaber hunger efter mere viden.

Produceren de færreste havde regnet med.

Bag udviklingen af Kosmos, står én af nyere tids pionerer inden for amerikansk populær- og tv-kultur. Som executive producer har Seth MacFarlane været en overraskende bærende kræft i kampen om at genintroducere en videnskabelig serie på prime time tv. MacFarlane er primært kendt som manden bag serierne Family Guy og American Dad samt filmen Ted, om en talende teddybjørn med hang til hash, alkohol og Jens Lyn. Ved sidste års Oscaruddeling kunne man opleve MacFarlane i værtsrollen, hvilket blandt andet inkluderede sangen We Saw Your Boobs, hvori de tilstedeværende hollywoodstarletter blev mindet om i, hvilke film man kunne opleve deres barm. I et interview med Los Angeles Times fra marts i år, forklarer han: »… things are going well financially, and I wanted to see what I could do to throw some of this extra money around in a positive way.«

Seerne er klar til et program som Kosmos, mener MacFarlane. Med kreationismens indtog i det amerikanske skolesystem, spiller Kosmos måske en betydelig større rolle i den amerikanske bevidsthed, end bare at være et underholdende videnskabsprogram, det er også et indlæg i en verserende kulturkamp. »There’s been a real vacuum when it comes to science education,« som MacFarlane sagde til samme medie. Kreationisme og intelligent design bliver undervist på lige fod med naturvidenskaben i store dele af USA. Det virker til at Kosmos har tænkte sig, at kæmpe imod.