Print artikel

Nedslag i året #3

Jazz!
Redaktionelt
30.12.10
ATLAS byder på endnu en bolchepose af de bedste ting fra årets vidensbutik. Jazz-avantgarde, en tur ned i Haitis voodoo-land, de konservatives krise, den lille mands kamp og hellige og skæve indere er alle en del årets sidste ATLAS-update

KAMPEN OM JAZZEN

Hvem definerer, hvad der er jazz? Og ikke mindst, hvad der god og relevant jazz? Historien om Art Ensemble of Chicago er både en historie om kampen om jazzen som udtryksform, og en historie om indre modsætninger og spændinger i USA – og et af genrens mest bizarre orkestre.

Læs historien her 

HveM ejer Haitis sjæl?

Mens verden stadig venter på, at et nyt Haiti skal rejse sig fra ruinerne, foregår der en kamp om, hvad der skal tegne landets sjæl i fremtiden. Men kampen mellem Haitis voodoo-kultur og de fremrykkende missionærer er ikke nødvendigvis en krig mellem bagudrettet inerti og rationalitetens triumf. Ikke ifølge voodooens repræsentanter i hvert fald

Læs reportagen her

Et parti som sidder uroligt på sin egen stol

Hvorfor trives et konservativt parti ikke i konservative tider? Måske fordi Det Konservative Folkeparti ikke forstår deres eget idépolitiske og intellektuelle tankegods, og fordi konservatismen trives som tænkning, men ikke som politik. Christian H Skov, redaktør på det konservative årsskrift Critique, gennemgår partiets ideologiske krise, som ikke just er blevet mindre, siden  kommentaren blev bragt

Læse kommentaren her

Fluestangen og bureaukratiet

ATLAS viderebragte i august en brevveksling mellem den lille mand og etaten, som har fået ny relevans i disse terrortider. Et enestående indblik i krisekommunikation. Mellem den lille mand og Statsbanerne. Det når Kafka'ske dimensioner. Nedenstående er en uredigeret korrenspondance mellem Jeppe Søgaard og DSB

Læs brevet her

De levende ikoner

ATLAS bringer også fine billeder, f.eks. disse fra Indien, som Rasmus Folehave Hansen har taget. Den vediske legende fortæller, at en flok dæmoner og halvguder i fordums tid piskede de himmelske vande sammen og skabte udødelighedens nektar. Hvert tredje år forsamles millioner af hinduer for at fejre denne mytologiske begivenhed med en spektakulær festival, og som altid er Indiens hellige mænd på plads i tusindvis

 

Se billederne her

 

Kan oprydderen også rydde op i Afghanistan? 

Og til sidst lidt mere stadig aktuelt samfundsstof. Afghanistan skal ordnes ud fra den opskrift, som netop har ført USA delvist ud af Irak. Men som tiden går, og modet falder i Afghanistan, vokser mistanken også om, at Irak-opskriften ikke umiddelbart kan overføres til Afghanistan, selv ikke med mr. wunderkind himself, David H. Petraeus ved roret.

Læs essayet her

 

ATLAS ønsker jer alle et strålende nytår!