Videnskab er følelser

Stanley Kubricks Rumrejsen 2001 fra 1968 installerede et ikonisk billede i populærkulturen med sin ”Dawn of Man”-åbningsscene: En flok før-menneskelige aber i et goldt ørkenlandskab bliver jaget bort af en anden flok, som vil sikre sig eneadgang til et vandhul. Næste morgen vågner den slagne flok op til et forundrende syn: En mat, sort, symmetrisk monolit tårner sig op blandt de ellers krogede klipper. Efter at have overvundet deres frygt og berørt monolitten, ræsonnerer aberne sig frem til, at de kan bruge døde dyrs knogler som våben. Snart får de dræbt den konkurrerende floks leder og sikret sig herredømme over vandhullet. 

Startscenen formidler en udbredt fortælling om menneskets særegne kognition: Noget adskiller os fra (andre) dyr, og dette noget er en særlig tankekraft, der gør os i stand til at ræsonnere os frem til for eksempel redskabsbrug, hvorigennem vi knoglekølleslag for knoglekølleslag har opbygget civilisationen. Det er en grundlæggende fortælling om den sekulære, videnskabelige og instrumentelt