Meget langt fra statens fortællinger om sig selv
Den russiske filminstruktør og dokumentarist Sergej Loznitsa og hans cinematograf var på rejse fra Moskva til Skt. Petersborg. Godt 150 kilometer før St. Petersborg stoppede toget. De to måtte træde ud i tredive minusgrader. En lille sti ledte de to videre fra den snedækkede platform til en lille bygning med en enkelt dør til et rum på 5x5 meter. I løbet af de næste to måneder vendte de to tilbage tre-fem nætter ad gangen med et kamera.
Her starter Loznitsas dokumentar Train Stop (Polustanok) fra 2000. Ud af mørket ser vi en lysende døråbning og hører lyden af snorken, en flues cirkelbevægelser rundt i rummet, knirken fra stolene og dyb vejrtrækning. »Folk, der sover på en togstation« - det er det eneste, der står i beskrivelsen af den hviderussiske filminstruktør og dokumentarist Sergej Loznitsas dokumentar på IMDb.com. Det er en meget rammende beskrivelse af filmen, der i femogtyve minutter skildrer folk i dyb søvn på togstationen. Som Loznitsa siger i et interview fra 2012, så vælger han ofte at vise denne side af det menneskelige liv. Den store af alles liv, hvor der ikke sker en skid (mine egne ord). Loznitsa formulerer det sel
