Fascinationen af de falmede palmer

Han har gjort det før - instruktøren Alexander Payne - taget en legendarisk skuespiller med en række ikonisk hypermaskuline præstationer bag sig og forvandlet ham til kød og blod foran et måbende filmpublikum. I About Schmidt (2002) sendte han Jack Nicholson, der netop havde ramt den danske folkepensionsalder, lige lukt i konfrontation med sin egen alderdom, med tyndt, hvidt strithår, rynker og grå skægstubbe. I The Descendants er det George Clooney, der får Payne-behandlingen, og det er indlysende, hvorfor der er snak om, at det skulle være Clooneys bedste rolle nogensinde. Kontrasten er til at tage og føle på.

Clooneys glatte ansigt har længe været en betagende bund for superhelte-agtige roller som pletfri børnelæge i Skadestuen, usårlig høvding for de smarte forbrydere i Oceans Eleven og gådefuld lejemorder i The American. Derfor er det både befriende og besnærende at se den smukke mand fra ur-reklamerne i falmet hawaiiskjorte famle sig frem gennem Hawaii i efterskælvet af sin hustrus død i en bådulykke.

I Coen-brødrenes univers i både Oh Brother, Where Art Thou? (2000) og Burn After Reading