Problemer

Det er som om det aldrig slutter. Problemerne forfølger mig. Dag ind og dag ud, fra morgen til aften, fra solen står op, til den forsvinder igen. Sådan har det været længe. Men her til aften er det anderledes; nu følger de mig ind i mine drømme.

Jeg er gennem længere tid gået sent i seng, ikke af egen fri vilje, men fordi varmen i denne by er ulidelig. Den tynger min krop og sjæl, alt virker langsommere, ethvert minut længere, enhver bevægelse tungere.

Det er endnu en hedebølge i Paris; en af dem, man plejede at finde usædvanlig, men som nu virker normal, eller i det mindste velkendt. Varmen udmatter mig. Jeg er træt og har brug for at sove, men idet jeg lukker mine øjne intensiveres min hjertebanken. En snurrende fornemmelse løber gennem mine arme og skyder ud i mine fingre, min brystkasse trækker sig sammen og musklerne i min nakke strammes. Jeg er ikke sikker på, hvad der kom først, følelsen eller tanken, men én ting ved jeg: problemerne har indhentet mig.

Det er brisen, der har fået alarmklokkerne til at ringe. Den skulle afkøle og berolige mig, men det slår mig, at ventilatoren, som jeg ikke kan sove uden, får mit energiforbrug til at eksplodere og udleder