Tragediens nådesløse tid

»FUCK er det, vi må sige i koret/hvornår bliver vi frie af længsel?/Hvornår bliver vi frie af længsel efter frihed?«. Sådan afsluttes fjerde scene i anden akt af Panser. Ifølge bogen selv er den et »Dramatisk digt i tre akter«, mens der bagerst ligger en »Kort dannelsesroman«, Andys barndom, efterfulgt af et brev, Kære Andy, skrevet i skrifttypen Comic Sans. Genreblandingen ligner ved første øjekast en ironisk distance mellem læser og værket, men den viser sig at være dét træk ved Panser, der giver digtets svimlende spørgsmål om samhørighed, tiden og døden en fasthed og sitrende genkendelighed.

Panser handler om Ingeborg på 32, som bor i San Francisco med sin søster Klara, Klaras kæreste Thomas, veninden Sophie fra Manchester og Ingeborgs 11 år yngre elsker, »sommerdrengen« Juan, fra Mexico. Ingeborg, forladt af sin mor og søster som barn, er blevet genforenet med Klara som voksen i San Francisco. Her lever hun vredt, uforsonligt og forældreløst. En dag trækker Sophie med det sortblanke hår amerikaneren Andy med ind i vennegruppen. Upper middle class Andy er opvokset i centrum af en wholesome familie fra Connec