At tale med hånden for munden
At læse Blutbuch er som at betragte et sandslot blive bygget og straks blive smadret, sproglige verdener bygget op og revet ned. Den schweiziske forfatter Kim de l’Horizon er blevet et ikon på den tysksprogede scene, efter debuten Blutbuch høstede både den tyske og den schweiziske Buchpreis og nu er trykt i tiende oplag. Sammen med hele holdet af romanens europæiske oversættere møder jeg forfatteren i de schweiziske alper.
Når man træder ind ad døren til oversætterhuset Looren i de schweiziske alper, er det første, man møder, en karikaturtegning, hvor den ene mand siger til den anden »Åh, du læser den på originalsproget? Ja, der går altså en del tabt.« Fjorten oversættere fra hele Europa kommer traskende ad grusvejene fra bussen, der har kørt os op i bjergene, vejen går støt opad, og eneste soundtrack er køernes klokker. Udover at være kolleger har vi det til fælles, at vi alle er i gang med det, der for mange (inklusiv undertegnede) er det hidtil sværeste oversætterprojekt, nemlig Blutbuch af debutanten Kim de l’Horizon.
På tysk betyder Blutbuch blodbog, tilføjer man et e, Blutbuche, bliver det til blodbøg og tilføjer man
