Stemmer fra et stille hav

Det er nok de færreste, der kan påstå at have et stort kendskab til den lille stillehavsnation Nauru. Det kræver nærmest et forstørrelsesglas at finde den mikroskopiske sorte prik på verdenskortet, der angiver den undseelige østats placering langt ude i det cyanblå hav. Øen på størrelse med Anholt og med omtrent 10.000 indbyggere har indtil juni i år været Australiens løsning på de mange asylansøgere, der har søgt mod de australske kyster i håb om et bedre liv. Nauru var et venteværelse for vestens uønskede, der tilsyneladende blev placeret netop der, hvor deres tilstedeværelse var mindst problematisk, intentionelt langt udenfor omverdenens synsfelt, med kun en yderst spinkel mulighed for at forlade øen til fordel for Australien eller USA. 

At udstille netop den problematiske politik er drivkraften i Tahir Mirzas første bog Nauru. Som den iranske familiefar Mehdi formulerer det i bogen: »Blinde øjne og tomme hjerter; alt det, de kalder politik«. Det indrammer meget godt Naurus projekt; bogen vil åbne vores øjne