Print artikel

Stemme eller ej

Søren Mau mener at vi har brug for at udvikle helt nye politiske, samfundsmæssige og demokratiske institutioner.
Anmeldelse
27.05.15
Glimrende analyse efterfølges af mindre glimrende løsningsforslag i demokratikritisk bog.

Søren Mau, der er specialestuderende i filosofi, vil gerne have, at vi ikke stemmer til førstkommende folketingsvalg. For en god ordens skyld skal det understreges, at det kun er dette ene, konkrete valg, hans bog handler om, og det er altså ikke en generel opfordring til at undlade at stemme i al almindelighed.

Standpunktet bygger på en række helt korrekte iagttagelser og en tiltrængt analyse af det danske demokratis nuværende tilstand: Nationalstatens rolle og suverænitet nedbrydes af globalisering, digitalisering og overnationale institutioner som bl.a. EU, samt ikke mindst multinationale selskabers økonomiske magt. Dertil kommer, at medierne fordummer den politiske debat i en sådan grad, at det er med til at underminere de debatter, vi burde have haft. Desuden er politik blevet professionaliseret, og partierne minder mere om kommercielle firmaer, der servicerer en forkælet kundegruppe.

Heraf udleder Mau, at vi har brug for at udvikle helt nye politiske, samfundsmæssige og demokratiske institutioner – jeg kunne ikke være mere enig! I stedet for at stemme til valget bør vi engagere os og skabe nogle virkelig demokratiske løsninger i vores samfund og derigennem løse både lokale, nationale, regionale og globale problemer.

Jeg har især fire problemer med Maus bog:

For det første kan jeg ikke se, at stemmeafgivning ved førstkommende valg skulle forhindre folk i at engagere sig langt mere aktivt på anden vis, end tilfældet er i dag. Hvori modsætningen?

For det andet undlader Mau at give nogen eksempler på, hvad man så konkret skal gøre i stedet. Det er helt ærligt for tamt. Det er i orden kun at levere en præcis analyse af et problem og så lægge det ud til debat, men det imponerer ikke, at Mau kun vil give et bud på, hvilken normalt demokratisk handling man derfor ikke skal udføre. Det kan der kun komme den samme pseudodemokratiske debat ud af, som Mau selv er træt af. I stedet for at diskutere nogle konkrete alternativer til den nuværende situation, dersom Mau havde præsenteret nogen, får vi med Maus bog kun anledning til at diskutere, om der er en pointe i at udeblive fra valget.

For det tredje har Mau valgt overhovedet ikke at henvise til nogen kilder i løbet af teksten. Kilderne findes bagest i bogen, men eftersom der både er statistik og mange filosofiske betragtninger undervejs, som bærer præg af at tilhøre en bestemt skole, ville det have hjulpet, hvis det fremgik hvem, der er ophavsmand til hvad, samt hvad der er gængse teorier, kontroversielle antagelser, og Maus egne observationer eller holdninger.

Endelig: hvis man rent faktisk gik ind på Maus idé om, at udeblivelse fra valget vil være et effektivt demokratisk signal at sende til politikere og medier, hvor mange af os skulle så afstå fra at stemme, for at det var en succes?

Mau leverer en glimrende analyse af landets demokratiske problem, og han burde formentlig være stoppet der – med mindre hans kontroversielle forslag altså kan åbne en debat omkring de ting, som er reelle problemer. Hvis bogen derimod blot fører til en debat om at stemme vs. ikke at stemme, så har bogen kun bidraget yderligere til at forplumre debatten.