Otte forfattere forlader skolebænken

Cecilie Lind har tidligere udgivet bøgerne, Ulven åd min eyeliner på det lille forlag ovbidat (organiseret vold begået imod den almindelige tale) og Dughærget pupil accelererer tusmørke, på Gyldendal. Det er altså ikke første gang man kan møde hendes tekster.

Det er en vild skrift, der buldrer løs. Uden tegnsætning men med en associativ fremadskriden, der gør det svært at gennemskue, hvorfor de ti tekster starter, og måske særligt slutter, hvor de gør. Men det er sjovt at være med når teksterne med deres helt egen virtuositet, laver betydningsskift og –skred, som her: »varsomt øje søger øje at se pupil udvide sig i glæde over ansigt at tjekke ud og inde med månestråleskrål og fugt og pip pepper op den stemning naughty og nice tanke at fjer er fuglefnug« osv. Teksterne er nærmest ligeglad med alt andet end  sig selv, og det lyder som en hårdere kritik end det er, for det er de virkelig gode til at være.

Teksterne er samlet under titlen, Linneryd, förste sommaran (romanutdrag), og starter med denne skønne sætning: