Print artikel
Modsat kørselsretningen
Anmeldelse
03.02.17
Tine Høeg debuterer med en forglemmelig knækprosaroman om pendlere og gymnasielærere. Og om begær, drifter og en affære, der er dømt til at mislykkes. Nye rejsende udforsker nogle af kærlighedens smertelige gråzoner, men lykkes bedst som lærerværelsessatire.
Hovedpersonen i Tine Høegs debutbog er en ung kvinde, der netop har fået job som gymnasielærer i Næstved. I toget på vej til sin første skoledag møder hun en mand. Han er også pendler. Ti år ældre, gift og far til en lille pige. Deres knæ strejfer hinanden, de falder i snak og pludselig knalder de ude på det snævre togtoilet. Nye rejsende handler om en affære mellem hovedpersonen og manden, hun møder i toget og de følelser og det begær, der griber hende. Og om at føle sig som en outsider i voksenlivet.
Hovedpersonen kæmper nemlig med at være i sit eget voksenliv. Forventningerne fra gymnasiets ledelse, fra eleverne og fra familien maser sig hele tiden op imod hendes voksende begær og seksuelle drifter i affæren med den gifte mand. Ligesom hendes begær og drifter maser sig op mod konventioner om ægteskab, parforhold og kernefamilie. Nye rejsende er fuld af skam og sorg og kærlighed. Men selvom Tine Høegs knappe knækprosa, et sted mellem digt og roman, kan være skarpt registrerende og fuld af knugende detaljer (»du kommer til at kysse mig på munden / om eftermiddagen da vi siger farvel / vi står med vores cykler foran Hovedbanegården / du trækker hovedet
Hovedpersonen kæmper nemlig med at være i sit eget voksenliv. Forventningerne fra gymnasiets ledelse, fra eleverne og fra familien maser sig hele tiden op imod hendes voksende begær og seksuelle drifter i affæren med den gifte mand. Ligesom hendes begær og drifter maser sig op mod konventioner om ægteskab, parforhold og kernefamilie. Nye rejsende er fuld af skam og sorg og kærlighed. Men selvom Tine Høegs knappe knækprosa, et sted mellem digt og roman, kan være skarpt registrerende og fuld af knugende detaljer (»du kommer til at kysse mig på munden / om eftermiddagen da vi siger farvel / vi står med vores cykler foran Hovedbanegården / du trækker hovedet