Print artikel

Årets gang i bøgernes verden

Denne unge mands digte er blandt årets boganbefalinger
Anbefaling
27.12.12
En ATLAS-tradition håndhæves. Redaktionen har udpeget de bedste læseoplevelser i 2012. Vi bringer listen til inspiration og almindelig oplysning. God læselyst og godt nytår.

Spillereglerne er enkle. Redaktører og litterært tilbøjelige venner af huset inviteres til at vælge tre bøger, som de har læst og sat pris på i det forgangne år. Der er ingen krav til hverken form eller platform – så længe det kan læses (og i et enkelt tilfælde lyttes), kan det klassificeres som en bog. Der er (og her adskiller vi os en smule fra resten af de mange lister, der rammer medierne op til nytår) heller intet krav om aktualitet – bøgerne behøver altså hverken være nys udgivet, oversat eller genoptrykt for at klare skærene. Det de behøver, er at have sat sig et varigt spor i læseren.

Vi kommer vidt omkring. Jorden rundt og rundt omkring alle bogens manifestationer: skønlitteratur, faglitteratur, lyrik, tegneserier, LP (!), journalistik, notesbøger, biografier, selvbiografier og autofiktion, essays, magasinartiklen, rejsebogen, endda en enkelt kogebog og noget, der kunne tolkes som en selvhjælpsbog.

Nogle spredte bemærkninger om udvalget. Elleve skribenter har deltaget med hver tre anbefalinger; i alt er 33 bøger anbefalet. Af disse er et dusin forfattet af danskere. Fem værker er skrevet af forfattere med to fornavne. Fire værker handler om musik. Tre værker kan klassificeres som autofiktion. To forskellige værker bærer titlen ”Jerusalem”, mens kun en udgivelse handler om zombier (lidt skuffende i et zombie-år). En bog går igen fra sidste års liste (Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet) og kun evigt dejlge Suzanne Brøgger er repræsenteret med to værker. Flere skribenter kommer med alternative bud på liderlig litteratur læst op imod megasællerten 50 Shades of Grey, En enkelt opfordrer via stedfortræder læseren »..til at trække fingeren ud af røvhullet og lære fransk«. Her skal jeg nøjes med at bøje citatet på plads og opfordre læseren til at trække fingeren ud af røvhullet og bare læse en god bog sproget underordnet. Herunder er der 33 at vælge imellem.

Hermed opfordret ønsker vi alle et godt nytår.

-

MARIA MARQVARD JENSEN

Suzanne Brøgger: Creme Fraiche

Det har været et lummert år i litteraturens verden, hvor 50 Shades of Grey gjorde den erotiske litteratur til en millionforretning. Selv hev jeg Suzanne Brøggers Creme Fraiche ned fra hylden. Brøgger styrer uden om sengekantens klicheer og gør op med kærlighedens konventioner ved at forføre alt, hvad der kan kravle og gå. Hun elsker sig bogstavelig talt jorden rundt med det største glimt i øjet. Det er underholdende og imponerende, ikke mindst.

Vladimir Nabokov: Lolita

Humbert Humbert er ikke for sarte sjæle. Den upålide(r)lige fortæller er besat af sin Lolita, den blot 12 årige Dolores Haze, som han på tragisk vis bliver stedfar for og udvikler et seksuelt forhold til. Det interessante ligger i den subjektive fortællerrolle, som søger læserens sympati gennem ærlighed og næsten lykkes med sit projekt. Heldigvis bliver man klogere undervejs.

Sarah Winman: Hvis gud var en kanin

Sidst men ikke mindst kan jeg anbefale Sarah Winmans debutbog, som årets nytårsgaveidé. Det er svært ikke at lade sig rive med af barndommens magi, som tager sig helt anderledes ud, når man bliver voksen. Der er lige dele humor og alvor i denne coming of age roman, som først og fremmest er en fornøjelse at læse.

 -

MADS STAGHØJ

Søren Ulrik Thomsen, Nye Digte

Kan du ikke falde i søvn? Eller har du haft en af de dage, hvor storbyen suser brutalt mod dig bevæbnet med vinterkulde og vrede cyklister? Så tag dig god tid, sæt dig til rette under natbordslampens skær, og læs denne digtsamling fra 1987. Den vil få dig til at falde til ro, fordi den minder en om, hvor magisk og melankolsk storbyen kan være, og fordi den skaber indre billeder, der har cirka samme virkning som et skud morfin. Nyd for eksempel dette fix: 

Trawlerne ­– mørklagte, tyste

hænger på havet,

Med lukkede øjne og dunkende gæller

står sildestimen på skrå i dybet.

Sebastian Junger, KRIG

Fra dansk storbydigtning til den gudsforladte Korengal-dal mellem Afghanistan og Pakistan. I dette journalistiske monument af en krigsreportage beretter den amerikanske stjerneskribent Sebastian Junger om en deling af soldaters liv i den farligste udpost i krigen mod Taleban. Bogen er baseret på en række artikler, som Junger fik bragt i magasinet Vanity Fair. Den byder både på potent reportage à la, »kamphelikopterne hænger på himlen som store sorte hvepse« over rørende beskrivelser af det kammeratskab, der opstår mellem mænd, der drager i krig, til baggrundsafsnit med referencer til relevant forskning i krig. Til sammen giver det et stykke krigslitteratur, der måler sig med krigsberetninger fra ikoner som Capote, Hemingway og Orwell.

Arthur Rimbaud, Udvalgte værker

Denne unge libertiner, der drak absint og danderede den som landevejs-boheme, skrev magiske digte. Ungdommens flamme brænder intenst her; beskrivelserne, der strømmer fra Rimbauds hektiske indre og ud på papiret vil fucke dig godt og grundigt op. På en og samme tid gøre dig forvirret, opløftet, melankolsk og mere eller mindre høj.

Udvalgte Værker er oversat og gendigtet af dansk-franskmanden Hippolyte de la Garde, der ikke ser sig for fin til at opfordre læseren »..til at trække fingeren ud af røvhullet og se at få lært fransk«, hvis man ønsker fuldt udbytte af Rimbauds forfatterskab.

-

TOMMY HEISZ

Colum McCann: Let The Great World Spin. 2009

 En tidlig morgen i 1974 spænder Philippe Petit en wire ud mellem de to tvillingetårne i New York. I 450 meters højde vandrer han frem og tilbage på wiren i næsten tre kvarter, mens millionbyen under ham går i stå i ren forbavselse. Den irsk-amerikanske forfatter Colum McCann lader de små fortællinger, der tilsammen udgør dette mesterværk, udspille sig i dagene omkring denne begivenhed. Det handler om Vietnam-krig, religion og social elendighed. Om identitet og meningen med livet. Intet mindre. Jo, det er de brede penselstrøg, McCann benytter sig af. Og jeg har sjældent set dem ført mere elegant.

Claus Handberg Christensen: Du var usynlig/det var godt/du var der. 2012

Fra en prisvindende international bestseller til en velbevaret dansk hemmelighed. En af de stærkeste lyrikoplevelser i bogform for mig i året der gik, var Claus Handberg Christensens digtsamling med den lange titel Du var usynlig/det var godt/du var der. Han har sin helt egen stil, der på samme tid er varm og kølig. Eller intim og hård, som forlaget selv beskriver det. Det er digte, der er voldsomt svære at give slip på, efter man har læst dem. Handberg udkommer på det lille forlag Space Poetry.

Tore Renberg. Trilogien om Jarle Klepp. 2003-2008

Her er der faktisk tale om hele tre bøger. Men fordi sidste bind, Charlotte Isabel Hansen, udkom på dansk i 2012, er det passende at gøre status og anbefale hele molevitten varmt. Tore Renbergs bøger er både tankevækkende, rørende og stærkt underholdende. Vi følger hovedpersonen Jarle Klepp, der i første bog, Mig og Yngve, går i gymnasiet i begyndelsen af 90’erne. 2’eren, Kompagni Orheim går længere tilbage og behandler barndommen og den alkoholiske fars tragiske deroute. Og i nr. 3 er Jarle (næsten) blevet voksen, men indhentes af sin fortid, da han opdager, at han har en datter, han ikke kendte til. Sidste bind er i mine øjne det svageste led i trilogien, men som samlet værk kan den ikke anbefales varmt nok. En mindeværdig læseoplevelse.

Mig og Yngve (2003), Kompagni Orheim (2005) og Charlotte Isabel Hansen (2008) er alle udkommet i dansk oversættelse på forlaget Batzer & Co

 

-

FREDERIK KORFIX

Tomas Espedal: GÅ - Ellers kunsten at leve et vildt og poetisk liv (2006)

Espedal har skrevet en stille bog om det at gå, gå i stå, gå i hundene og gå på værtshus. Gennem rejser i Norge, Tyrkiet, Grækenland og Irland kommer vi med på forfatterens rejser med sig selv, vennen Narve og hans skriveri.En kort, velskrevet bog jeg igen i 2012 har genlæst.


Christian Patterson: Redheaded Peckerwood (2011)

To morderiske teenagere på flugt gennem USA. Så er scenen i Christian Pattersons "Redheaded Peckerwood". Gennem fotografier, objekter, kort, breve og politiets materiale bliver vi som læsere taget med på en forunderlig og kryptisk rejse gennem kærlighed, mord og ungdom.Patterson formår på vidunderligste vis at balancere på den hårfine grænse mellem fiktion og virkelighed. En fotobog for enhver, der interesserer eller beskæftiger sig med historiefortælling.


Mark Haddon: The curious incident of the dog in the night-time (2003)

Aldrig før er autisme hos børn blevet præsenteret så nøjagtigt, interessant og rørende. Haddon brillierer stille med dette lille mesterværk, der tager os med på en forunderlig rejse gennem os selv, England, primtal, død, barndom og hverdags trivialiteter.

Hele 1.113 knivskarpe ord går der til fra gummisålen slipper startblokken indtil finish line 9,69 sek. senere

ANNE MIKÉL JENSEN

dOCUMENTA (13): The Book of Books (2012)

Som en optakt til dette års dOCUMENTA (13) blev der udgivet 100 notesbøger. 100 Noter - 100 tanker. Titlen er god, konceptet gedigent, layout og format er lækkert (well, i den oprindelige form, hvor det var 100 små notesbøger i fikse størrelser og smukke farver – det nuværende format er en gigantisk tung bog, der faktisk kun kan håndteres, hvis man sidder ret op og ned – alle andre stillinger ender med, at du får den i hovedet eller over tæerne) og indholdet er mangefacetteret, spøjst og klogt udvalgt (eller kurateret skulle man vel sige, da det er en udstilling, der er afsender).

The Book of Books består af uddrag fra eksisterende notebooks, bestilte essays, samarbejder og samtaler med kunstnere og kultur-tænkere fra hele verden - fra Salvador Dalí over Bifo til Judith Butler. Notesbøger er en skøn ting. Det føles lidt som at få et kig behind the scenes. Bøgerne blev udgivet løbende frem til udstillingsåbningen – og blev lynhurtigt udsolgt. Find dem evt. antikvarisk og lav dit eget udpluk.

Se mere her

Neil Young: Waging Heavy Peace (2012)

Jeg er så stor fan af Neil Young og hans evne til at fortælle historier i sin musik, at jeg anbefaler denne bog, før jeg har læst den. Den er just erhvervet, og jeg glæder mig. Er den bare halv så god og stemningsfyldt som fx koncertdokumentaren Heart of Gold, er jeg svært tilfreds. Rockstar-biografier er en pudsig genre – men når de er gode, er de både berigende, vittige og kloge. Og jeg tror på den her!

Bogen er tidligere anmeldt i ATLAS af Tommy Heisz 

Dexter Sinister: #4 Bulletins of The Serving Library

Kunstner-grafiker-design-kollektivet Dexter Sinister fra NYC, der også blev nævnt i sidste års bog-anbefalinger, udgiver bl.a. Bulletins of The Serving Library, der består af en række pdf’er, der er abstrakt tematiseret og skabt i samarbejde med en international kunst/kultur-institution. Sidste issue var fra MoMA – denne er fra Kunsthal Charlottenborg. Vær oppe på beatet og log in her

-

KRISTOFFER GRANOV

Karl Ove Knausgård, Min Kamp 1-6, (2009-2012)

Sjette og sidste bind er netop udkommet på dansk. Og der er god grund til at pløje sig gennem de mange hundrede sider. Den store Balzac sagde engang noget i nærheden af, at romanens eneste begrundelse er at vise de katastrofer som ændrede værdier skaber. Knausgård demonstrer overlegent, bevægende, poetisk og vedkommende, at romanen stadig har sin berettigelse, og at velfærdsstatens eksistentielle vilkår faktisk er uhyggeligt interessante. Oscar Wilde skrev i sin tid et essay kaldet The Soul of Man Under Socialism. Knausgård har skrevet ”Mandens sjæl i den skandinaviske velfærdsstat”. Indrømmet, 3'eren er lidt kedelig, men Tour de France kommer jo heller ikke til Paris uden de lange flade etaper. Intet stort drama uden en transportetape.

Christopher Hitchens, Mortality (2012)

Den lille pamflet er en samling af tekster skrevet af Christopher Hitchens – og bragt i Vanity Fair - efter at han havde fået beskeden om, at han havde uhelbredelig kræft i struben. For Hitchens selv blev teksten en slags meditation over det faktum, at han skulle dø.  For os andre kan bogen være en – omend trist – påmindelse om, at det skal vi også engang, så man må hellere se at komme i gang med at leve. Memento mori, for tiden er knap.

Er netop udkommet i dansk oversættelse med et fint forord af Martin Krasnik.

Simon Sebag Montefiore, Jerusalem, The biography (2011)

Mord, vold, fornedrelse og overtro gennem flere tusind år. Det er historien om Jerusalem, som den udfoldeles over mere end 600 sider af den engelske historiker Simon Sebag Montefiore. Selvom der er tale om et historisk værk spækket med kilder, referencer, kort, illustrationer og stamtavler, læses bogen som en medrivende kriminalroman. Det er eminent formidling, og det er et lærd maraton gennem en bys historie, der utvivlsomt kan gøre os klogere på verden, som den ser ud i dag. 

-

PETER STRANDBY

Christian Jungersen: Du Forsvinder (2012)

Al den snak om frontallapper gør mig hjerneskadet. Sådan føles det i hvert fald, efterhånden som Christian Jungersens roman stille og roligt sniger sig ind under huden og videre ind i ens selvbevidsthed. Det ligner ellers længe en nogenlunde letfordøjelig skildring af en kvindes kamp for at holde sammen på sin familie, efter hendes mand rammes af en hjernesvulst, og denne pludselig mister al evne til at indleve sig i andre mennesker. Men det stikker heldigvis dybere end som så. Jungersen prikker til de evige spørgsmål i filosofien og psykoanalysen, om den frie vilje, den ‘rigtige’ personlighed, og det gøres på en sjældent fængende og klaustrofobisk måde. Én af 2012’s bedst sælgende bøger, men det er der jo nogle gange en god grund til.

Luke Dittrich: Biography of Usain Bolt, Mutant (Esquire, April 2010)

I forbindelse med Usain Bolts overbevisende sejre i kongedisciplinerne 100 og 200 meter sprint ved de Olympiske Lege i London denne sommer, genlæste jeg med stor fornøjelse Luke Dittrichs fascinerende portræt af “Lightning Bolt” i amerikanske Esquire. Det der i sin tid slog mig bagover, og som stadig behager, er den indledende, dissekerende beskrivelse af Bolts OL-finale i Beijing på 100-meter distancen tilbage i 2008. Hele 1.113 knivskarpe ord går der til fra gummisålen slipper startblokken (0,165 sekund efter startskuddet har lydt og som finalens næstlangsomste) indtil finish line 9,69 senere. Og det er ikke ét ord for meget. Modig og æstetisk sportsjournalistik der trodser aktualitetskriteriet og bare bliver smuk læsning.

Martin Krasnik, Niels Lan Doky m.fl.: vide verden. New York (2012)

Vide verden-serien fra Aarhus Universitetsforlag er noget af det bedste, der er sket inden for danske rejsebøger i de seneste år. Håndplukkede danske forfattere, kunstnere og andre personager får i tematiserede essays lov at dele deres passion for yndlingsbyen og i dette tilfælde altså New York City. Det er fx Martin Krasniks ‘Jew York’ og Andreas Rude, klummeskribent på Kristeligt Dagblad og kulturmedarbejder på den amerikanske ambassade, som beskuer byen med katolske øjne. Når først man har indfundet sig med, at man ikke selv har fået æren af at kontribuere til guiden, så er det lærerig læsning, der gør dig klogere på den by, vi alle er eksperter i.

-

KASPER LUNDBERG

Robert Kirkman: The Walking Dead (2003-)

Tegneserien bag tv-serien bag computerspillet. Jeg har været opslugt af den amerikanske zombieapokalypse nogle år, men 2012 blev året, hvor vi - for første gang jeg kan komme i tanker om - har set et univers, der fungerer både filmisk, litterært og interaktivt. Jeg begyndte at læse tegneserien op til, at første sæson af serien fik premiere i 2010 og indtil tredje sæson, har jeg været irriteret over, hvor langsomt serien skred frem. Nu synes forfatterne at have fundet en opskrift, hvor afsnittene spænder over langt flere numre af tegneserien, hvilket betyder flere fantastiske locations, flere særligt udvalgte zombiedrab og langt mindre uvedkommende karakterudvikling. Computerspillet tillægger nye dimensioner, fordi man med væmmelsesfryd får lov til selv at træffe alle de svære valg. Hvem skal dø? Bonus: alle tre ting kan nydes på din tablet.

Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (2011)

Man bør vel undgå falliske metaforer i omtalen af så selvbevidst en tekst om mandlig dominans, men Rasmussens prosadebut om en ung mand, der underkaster sig sin ridelærer, føles absolut gennemtrængende. Jeg måtte flere gange lægge bogen fra mig, fordi jeg følte mig spiddet i mit kvalmecenter. Det er foruroligende, at det er så foruroligende at læse en voldsom beskrivelse af en ung mand, der ikke ønsker meget andet end at blive gennemtrængt, spiddet og fyldt op. Bogen er den perfekte Fifty Shades-dræber med sætninger som: »Bjørns lille drengefisse er et elastisk hylster, der kan kappe en lillefinger af ved roden og snart efter æde en stor behåret arbejderknytnæve og underarm uden at sprække en millimeter.« Giv den i nytårsgave til din faster, og se om hun stadig synes, at det er frækt at læse erotisk litteratur i S-toget.

Marguerite Duras: Sommeren 80 (2012)

Mit medlemsskab i forlaget Arenas bogklub er en blandet fornøjelse. Jeg bliver altid irriteret på mig selv over, at jeg ikke får afmeldt de nye udgivelser, men på den anden side er det lidt som i de gode gamle dage, hvor man så fjernsyn i stedet for VOD og ikke vidste, hvad man fik. Engang imellem fik man faktisk noget, man ikke vidste, at man ønskede sig. Den seneste i rækken af meget smukke enkle udgivelser fra forlaget er Duras' ti klummer for avisen Libération fra 1980. Blandingen af tidløs litterær nerve og tidsspecifikke begivenheder fra lige før jeg blev født, som overdragelsen af Afghanistan til Sovjet og strejkerne i Gdansk, skaber et betagende univers på grænsen mellem journalistik og fantasi. Alene Duras' beskrivelse af sin egen metode, som ikke-journalistisk klummeskribent er værd at åbne bogen for: »Der var brug for en hel dag til at komme ind i de aktuelle begivenheder. Der var brug for endnu en dag til at glemme. En tredje dag til at udviske det, som var blevet skrevet, skrive.«

Udover at være en eksemplarisk kogebog med smukke og simple opskrifter...er bogen også et oplæg til en fredsaftale

JANNIE SCHJØDT KOLD

Richard Ford; Canada (2012)

Der er øjeblikke i ethvert liv, hvor skæbnen synes at dele sig i to. Sådanne sekunder holder den amerikanske forfatter Richard Ford fast og folder ud, så det bliver tydeligt, at selv de mindste valg er med til at afgøre vores retning i livet. For den 15-årige fortæller, Dell Parsson - der bor i byen med det fortættede navn, Great Falls i Montana - går tilværelsen fra normal til gal, da hans forældre røver en bank. Dell selv bliver på det nærmest kidnappet og tvunget ud på en roadtrip, der tager ham over den canadiske grænse til et liv, der er endnu værre. Men var det virkelig forældrenes vanvittige valg, der satte hans skæbnehjul i svingninger? Pay attention, siger Richard Ford med andre ord i denne langsomt fortalte og højpoetiske thriller.

Suzanne Brøgger, Fri os fra kærligheden (1973)

I en tid besudlet af relativ ringe erotisk litteratur, vender jeg min læselyst mod dette forsvar for frihed og frisind. Brøgger bider til den ægteskabelig bolledej og hun analyserer de modsætninger, der kulturhistorisk hører kærlighed og erotik til. For eksempel det faktum, at mange »ligeberettigelses- og ligeløns-kvinder ligger og drømmer om noget fuldkomment ulige«yg. Suzanne Brøgger - eller hvem hun nu er i sin egen småfiktive, subjektive journalistik - giver sig ganske underholdende til at udleve sine egne 'usunde' fantasier for at se, om hun dermed slipper for at se den gamle, visne billetkontrollør fra DSB for sig. Og mens Brøgger forbedrer sit forhold til danske statsbane, forsoner jeg mit forhold til erotik på skrift.

Peter Dürrfeld, Mozartkuren (2009)

Jeg elsker denne bog alene for dens fantastisk klare koncept. Musikekspert og mangeårig skakskribent (jo!) ved Information, Peter Dürrfeld, lover nemlig at gøre dig til et gladere, sundere og mere lykkeligt menneske. Eneste modkrav er, at du følger hans Mozartkur og lytter til 16 udvalgte værker fordelt på otte uger. Nøjagtig som en slankekur, men 'tempo-elementet er jo væsentlig i al musik.' Det mest tossede ved denne lille (123 sider lange) perle af en musikindførende bog er, at det lader til at virke. Man kan ikke lytte til Mozarts første koncert for horn og orkester uden at føle sig ”let på tå,” og man ikke læse Dürrfelds kyndige musikanalyser uden at blive klogere. Men nogen sundhedsbrønd, ved jeg ikke om den afdøde komponist er. Betænker man de i forvejen absurde sundhedsforskrifter, der sniger sig ind overalt, er Mozart dog langtfra det værste, man kan byde mig.  

-

MXZS KXZPP CHR

Karl Aage Rasmussen: Tilfældighedernes spil – veje til John Cage (2012)

At Karl Aage Rasmussen er en af landets fremmeste musikskribenter er der næppe nogen tvivl om. Sidste års hovedværk Musik i det tyvende århundrede – en fortælling har været tilbagevendende læsning hos denne signatur. En vidende og voldsomt velskrevet indføring i 1900’ernes musik – den del, der ofte får prædikatet ’klassisk’ på trods af, at den også er alt andet end det. Tilfældighedernes spil tager den tråd op som en skønt skrevet præsentation af den amerikanske komponist John Cages liv og værk. Med sans for det væsentlige er Tilfældighedernes spil en glimrende biografi, ikke fyldt med testamenteligt sladder, men til gengæld med mange interessante refleksioner, livs- og lydsyn fra en af den moderne musiks mest centrale komponister og tænkere.

Jomi Massage & Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Dråbers logik (LP, 2012)

Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen forbinder de fleste nok med romanerne om Hildegaard af Bingen, der indbragte hende Weekendavisens Litteraturpris i 2009. Som så mange andre startede Marstrand-Jørgensen dog som digter, og det er netop digte fra hendes fire første digtsamlinger, der er tekstgrundlaget på pladen Dråbers Logik. Albummet er skabt i samarbejde med den eksperimenterende komponist, musiker og sangerinde Jomi Massage. Resultatet er en yderst original, flimrende og hviskende poesi, en knitrende væren med enkelte iltre udbrud undervejs. En stor og flot fornøjelse at lytte til.

Carl Seelig: Vandringer med Robert Walser (2011)

Jeg havde meget glæde af disse varme optegnelser sidste vinter. For Vandringer med Robert Walser er netop vandringer med Robert Walser, refereret af journalist og forfatter Carl Seelig der i perioden 1936 til 1956 gik lange ture med den (primært posthumt anekendte) schweiziske forfatter, der på det tidspunkt – og indtil sin død – var indlagt på sindssygehospitalet i Herisau. Her følger man Seelig og Walser vandrende gennem det østlige Schweiz i samtaler om småt og stort. Fra Walsers eget forfatterskab og litteratur som sådan til den politiske situation, hvor en verdenskrig bryder ud og hører op alt imens bogen vandrer afsted. En meget humoristisk og ligeså reflekterende bog, fyldt med venskabelig varme, rejseberetning og dejligt dybsindige samtaler. En bog, jeg meget varmt vil anbefale.

-

ANDREAS ECKHARDT-LÆSSØE

Ursula Andkjær-Olsen, Det 3. Årtusindes Rige (Gyldendal)

En vild og kompliceret bog, der med sproglige forskydninger arbejder med graviditet og kapitalismekritik. Den gør det med en vrede, der står tindrende tilbage efter endt læsning. Bogen er nomineret til Montanas litteraturpris, og de øvrige nominerede fortjener også en anbefaling.

Anne Carson, Nox (Basilisk)

Ann Carson er professor i latin og oldgræsk og forfatter. Dette dobbelte virke mærker man i denne bog. Tabet af hendes bror, kobles med oversætterarbejdet af Catullus 101 af den latinske digter Catul. Og så er bogen et fantastisk objekt, en kasse med et harmonikahæfte, gør det til et projekt i sig selv at læse den.

Kristian Bang Foss, Døden Kører Audi (Gyldendal)

Det er let at læse hen over de steder i Døden kører Audi, hvor billeddannelserne svinger sig op de høje nagler. Men når det sker tvinger det læsehastigheden ned, og man begynder at lægge mærke til den lethed og styrke sproget har hos Kristian Bang Foss.

-

MORTEN WILHELM SCHOLZ

David Vann, Fortælling om et selvmord (2008, da. 2012)

På denne plads ville jeg egentlig anbefale Junot Díaz’ This Is How You Lose Her, men da jeg allerede en gang har anbefalet den bog her på kanalen, skal pladsen i stedet tilfalde David Vann’s væsensbeslægtede Fortælling om et selvmord. Begge er novellesamlinger, begge har forfatterens alterego som hovedperson, begge roterer rundt om tabet af et familiemedlem, begge omhandler outsidere, der ikke kan falde i hak, og i begge er mandens ulykke betinget af den kroniske utroskab.

Vanns novellesamling, der går forud for romanerne Caribou Island og Dirt, foregår i Alaska, hvor en far lægger arm med ødemarken i en kamp mod egen eksistentielle angst og ynkelighed. Det er knapt, stramt og ondt som dagen er kort i vinterhalvåret på de kanter.

Chris Ware, Building Stories (2012)

Chris Ware blev med hovedværket Jimmy Corrigan: The Smartest Kid on Earth udnævnt til at være kongen af det seriøse tegneseriemedie, hvor værkerne end ikke benævnes tegneserier, men grafiske romaner. Han har for nyligt forsvaret titlen med Building Stories, der endnu engang sprænger rammerne for formatet. Der er ikke tale om en konventionelt indbundet bog, men nærmere en boks, der samler forskellige pamfletter, avisartikler, korte fortællinger osv. Fokus for den mangefacetterede fortælling er livets gang i en boligblok i Chicago. Det er sublimt.

Yotam Ottolenghi og Sami Tamimi, Jerusalem (2012)

Hjemme på min kogebogshylde er der kun en kalif. Plum, Meyer, Oliver, Cunningham og hvad de nu alle sammen hedder, er skam alle gode, men mit hjerte tilhører Londonrestauratør Yotam Ottolenghi og hans moderne take på middelhavskøkkenet hele vejen rundt fra Mellemøsten til Støvlelandet. Ottoleghni har tidligere stået bag vegetarhovedværket Plenty og restaurantbiblen Ottolenghi - i år fik taburetten sit tredje ben med Jerusalem, der sætter den martrede by på det kolonariske landkort.

Udover at være en eksemplarisk kogebog med smukke og simple opskrifter på baba ghanoush, sofrito, marineret kylling med jordskokker og citron og en perlerække af andre rustikke egnsretter, der samler hele den mellemøstlige region i titlens kolinariske smeltedigel, er bogen også et oplæg til en fredsaftale. Opskriften lyder helt enkelt at sætte sig til bords, bryde brød og spise sammen.