Idiosynkratisk rapport: Et venligt arrangement med venlige mennesker, der er venlige mod hinanden

Jeg har ofte overvejet, hvordan det må føles at leve som minoritetsperson i et land som Danmark. Være brun i et overvejende hvidt samfund. Se sig fremstillet i medier og populærkultur som tilhørende en gruppe, der er plaget af sociale problemer, social kontrol holdt i hævd af konservative familieværdier, kriminalitet, arbejdsløshed, ja, alt muligt ubehageligt. Hvordan må det ikke være at blive præsenteret for den slags fortællinger igen og igen? For at blive klogere tager jeg til arrangementet Minority talks – popkulturens spejlbillede, afholdt af organisationerne Mino Danmark og Dare Gender, hvor netop dette spørgsmål: fremstillingen af minoritetspersoner i populærkulturen, skal diskuteres. Til lejligheden er en række berømte minoritetspersoner inviteret: musikere, debattører, aktivister etc.

Arrangementet er opbygget som en række paneldebatter modereret af ordstyrerne Lucia Odoom og Moussa Mchangama, hvor temaerne ”De unge”, ”Kvinderne” og ”Mændene” bliver diskuteret. Desværre bliver det ikke til nogle særligt spændende samtaler. Et udpluk:

På scenen begynder tre mandlige musikere at diskutere, om musik skal være sympatisk for at være godt. Om rappere har