Print artikel

Det kan du læse og se i weekenden

Anbefaling
16.11.17
Hver fredag kommer ATLAS med anbefalinger til en weekend på internettet. I denne weekend foreslår vi Julian Rosenfeldts Manifesto, tanker om den orange farves repræsentation i kunst, mode og film og en beretning om at undervise i Madame Bovary.

Manifesto

Den tyske kunstner Julian Rosenfeldt har de sidste to år turneret Tyskland og andre lande med sin udstilling, Manifesto, der er en samling af tolv kortfilm, som alle har Cate Blanchett i hovedrollen. De tolv film tager afsæt i hvert deres kunstneriske manifest; fra futurisme og dadaisme til dogme 95, og er på yderst original vis en stemning og æstetik forankret i manifesterne. Da udstillingen var opsat i Tyskland, på eksempelvis Hamburger Bahnhof i Berlin, spillede filmene på hver deres skærm i et stort mørklagt lokale, hvor lyden fra den enkelte film, blev stærkere desto nærmere man kom. Her var en af de store oplevelser, at Blanchet på samme tid i samtlige film ser direkte i kameraet, og nærmest messer det pågældende manifest.

Det effektfulde greb kan man desværre ikke opleve, når filmene ikke er en del af udstillingen, men det er alligevel glædeligt, at alle filmene nu kan opleves i sin fulde længde på Julian Rosenfeldts hjemmeside.

Tilgængelig på julianrosenfeldt.com

Teaching “Madame Bovary”

I artiklen fortæller Robinson om sine erfaringer med at undervise sine kreativt skrivende kandidatstuderende i Flauberts Madame Bovary under kursustitlen: The Role of Compassion. Robinson beretter om de studerendes opfattelse af Emma Bovary, og særligt hvordan disse har det med at udvikle sig i løbet af kurset. Samlet bliver det til et fint indblik i et universitetsundervisningslokale og en refleksion over romanens relevans i dag - for hvorfor er det, vi bliver ved med at læse om Emma Bovary?

Undervejs udbryder de studerende at Emma er en materialist, selvoptaget og en dårlig mor, men alligevel må den studerende der først beskyldte hende for at være en social climber slutteligt erkende, at hun nu føler med Emma. Sådan som de fleste har det, netop fordi hun er så kompleks og interessant en karakter.

Som Robinson skriver, tror vi eksempelvis, at hun er smuk og derfor godhjertet. Men Emma er ikke god, konstaterer hun; hun nægter at være god. Hun forklarer i forlængelse deraf, at Flaubert i sin tid skrev et brev til sin ven, hvori han hævdede, at det var den første bog der gjorde nar af sine hovedkarakterer. At han bevidst nægtede sin læser en traditionel protagonist.Efter at have læst romanen færdig skulle en af de studerende eftersigende have udbrudt: »This book is huge. It’s about everything. Everything.«

> Teaching “Madame Bovary”

The Significance of the colour Orange in Art, Fashion & Film

Kinselas poetiske artikel i AnOther Magazine og giver en kort præsentation af den orange farve; som den første farve i solnedgangen og som farven på bespiselige objekter som mango, tomater, fersken og græskar. Efterfølgende gennemgår artiklen repræsentationen af orange i mode, kunst og film. Fra Jil Sanders kærlighed til joyful orange over nuværende modeskaberes brug af orange som en hyldest til kroppen og kvinden der bær den. I kunsten fremhæves Frank O’haras digt om farven der begynder med sætningen »One day I am thinking of a color: orange«, og i filmen er der tanker til Wes Anderson og den nye Bladerunner 2049.

> The Significance of the colour Orange in Art, Fashion & Film